tag:blogger.com,1999:blog-41067290649808981802024-03-12T23:29:07.926+01:00marianne jørgensenmjø ;o)http://www.blogger.com/profile/15546216222436353725noreply@blogger.comBlogger1098125tag:blogger.com,1999:blog-4106729064980898180.post-24540735306159693022018-03-14T15:08:00.000+01:002018-03-14T15:09:16.629+01:00Om ni dage... om sølle små ni dage...<br />
udkommer Gudruns Arv.<br />
Jeg har allerede bagt vegger, bestilt sortøl og købt krydderierne til lutendranck.<br />
Nu går jeg så og venter, og venter. Og venter lidt mere.<br />
Det er overordentligt svært at forstå, at det snart er nu, samtidigt med, at man næsten ikke kan vente.<br />
Jeg er vildt spændt, og mega nervøs... for sæt nu, at ingen bryder sig om Gudrun. Sæt nu, at nogen synes, det er den værste omgang hø og pladder, de nogensinde har læst.... Så græder jeg.<br />
Ja, eller også gør jeg ikke.<br />
For jeg har jo gjort mit bedste. Jeg elsker mine hovedpersoners liv, og jeg har gjort historien så levende, som jeg formåede. Jeg har født børn, lavet mad, gået fra Selde til Aalborg, og tilbage igen, redet på hest, sejlet, været i Rostock og Wittenberg, set og set og lugtet efter, smagt på, indåndet. Jeg har været der. I tankerne. Og fysisk.<br />
<br />
Dét håber jeg inderligt, at nogen kan læse.<br />
Og at de vil holde af Gudrun, som jeg gør det.<br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://1.bp.blogspot.com/-uuraNtgSzR8/Wqks-xXtGVI/AAAAAAAAB0g/biwBtP_i_OwVvjpioiPW6JJUm-zZ_WLiwCLcBGAs/s1600/Gudruns%2Barv_7_R.jpeg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1600" data-original-width="1072" height="320" src="https://1.bp.blogspot.com/-uuraNtgSzR8/Wqks-xXtGVI/AAAAAAAAB0g/biwBtP_i_OwVvjpioiPW6JJUm-zZ_WLiwCLcBGAs/s320/Gudruns%2Barv_7_R.jpeg" width="214" /></a></div>
<br />mjø ;o)http://www.blogger.com/profile/15546216222436353725noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-4106729064980898180.post-85977071593275447672018-02-16T10:34:00.001+01:002018-02-16T11:10:09.835+01:00Hvis nogen siger Afrika...og i flæng nævner, at det vil de gerne opleve... så siger jeg: Komafsted!!!<br />
Jeg har været af sted. I femten døgn, sammen med Faster Fifi. Jeg ved ikke helt, hvad jeg havde forestillet mig, inden vi tog af sted, fra hver sit land, og mødtes en tidlig lørdag morgen i Amsterdams lufthavn Schipol, for sammen at gå om bord i det fly, der skulle fragte os til Entebbe i Uganda. <br />
Men ikke dét. Ikke støvede overbebyrdede asfaltveje med huller, en lugt af noget velkendt, vi ikke kunne bestemme hvad var, knallerter med op til fire personer, uden hjelme, bål i vejkanten, mennesker overalt, børn, dét til trods, at klokken var over midnat, lys fra gadekøkkener, lys fra biler, taxier og lastbiler, men ikke et eneste fortorv, kun rød stampet jord og affald alle vegne... plastikposer, plastikdunke, så det ud som, dér i mørket, mens vi blev kørt ind til vores hotel i Kampala-bydelen Bugologi.<br />
Dagen efter... frisk frugt til morgenmad, suppleret af lækker omelet, ristet brød, kaffe og juice, friskpresset selvfølgelig. Og afhentning af de to norske kvinder, Mona og Elin, som bruger al deres fritid og sparepenge på at drive 4Africa. Frivilligt arbejde for kvinder i nød, HIV eller Aids-ramte, der ikke har mulighed for at forsørge sig selv eller deres børn. 4Africa producerer varer, der sælges i både Afrika, Malaysia og Norge. Fine hæklede bamser, halskæder, armbånd og clutches i håndlavede papir-perler.<br />
Vores tre-dages safari, gamedriving, hvor vi så - ikke the Big Five, men BIG FOUR - vi manglede leoparden, men fik et par hyæner at se i stedet for. Giraffen, langstrakt elegance, elefanterne med unger i flere størrelser, og flodheste, der nærmest lå i dynger i floden, Victoria Nile. Rhino's, white, (som er grå og ikke hvide, men har en wide mund, og derfor er blevet til "white rhino") med hver sin unge, den yngste var fra august 2017 og noget af det fineste, jeg nogensinde har set... Murchison Falls - i Murchison National Park, hvor der lugtede af gødning fra vilde dyr i morgengryet, mens vi kørte ad hullede, rødt-støvede veje, for at lokalisere løverne, inden de gik i skygge resten af dagen. Og et utal af hjortearter, hartebeests, waterbuch's, og bavianer, colobus-aber, gibbons i fri dressur, i natur, så ulig og anderledes alt hvad man tidligere har oplevet...<br />
Overvældende.<br />
Og Zanzibar, med hvide hvide strande, og tidevand i badevandstemperatur, og mylderet i Stone Town, af niqab, hijab og chador-klædte kvinder, og mænd der sad på gadehjørnerne og forsøgte at sælge os alt mellem himmel og jord. De lækreste frugter, mango, jackfruits, ananas, banan, passionsfrugt, vandmelon serveret på sin helt egen buffet til morgenmaden i paradisisk resort, hvor alt føltes som en drøm.<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://1.bp.blogspot.com/-0ykINc65MWI/Woah6QiFXkI/AAAAAAAABzQ/Hwnmoc7yHR4vNkaKu6p8DIitRce_GpdSwCLcBGAs/s1600/IMG_1471.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1067" data-original-width="1600" height="213" src="https://1.bp.blogspot.com/-0ykINc65MWI/Woah6QiFXkI/AAAAAAAABzQ/Hwnmoc7yHR4vNkaKu6p8DIitRce_GpdSwCLcBGAs/s320/IMG_1471.JPG" width="320" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
Bavian i vejkanten</div>
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://4.bp.blogspot.com/-e7TC1p8-FZg/WoaiCE7JqUI/AAAAAAAABzU/4F7AOVL9ieQEBvxVZbCBDpDF4d_k2I7rwCLcBGAs/s1600/IMG_1521.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1600" data-original-width="1067" height="320" src="https://4.bp.blogspot.com/-e7TC1p8-FZg/WoaiCE7JqUI/AAAAAAAABzU/4F7AOVL9ieQEBvxVZbCBDpDF4d_k2I7rwCLcBGAs/s320/IMG_1521.JPG" width="213" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
Murchison Falls</div>
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://3.bp.blogspot.com/-RUly9DY-7uc/WoaiKH1c_gI/AAAAAAAABzY/7MPHP69GqPE7LYQiK6SpP1wZNobdkg6HgCLcBGAs/s1600/IMG_1555.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1067" data-original-width="1600" height="213" src="https://3.bp.blogspot.com/-RUly9DY-7uc/WoaiKH1c_gI/AAAAAAAABzY/7MPHP69GqPE7LYQiK6SpP1wZNobdkg6HgCLcBGAs/s320/IMG_1555.JPG" width="320" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
Flodheste i dynger</div>
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://3.bp.blogspot.com/-yAegrn4q-go/WoaiQSKZlSI/AAAAAAAABzc/01OjLvyOM50YhE0O9In-A08mKzL3wlo8ACLcBGAs/s1600/IMG_1573.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1600" data-original-width="1067" height="320" src="https://3.bp.blogspot.com/-yAegrn4q-go/WoaiQSKZlSI/AAAAAAAABzc/01OjLvyOM50YhE0O9In-A08mKzL3wlo8ACLcBGAs/s320/IMG_1573.JPG" width="213" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
Elefant ved Victoria Nilens bred</div>
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://1.bp.blogspot.com/-bUN_qmWLrNM/WoaiWXwi76I/AAAAAAAABzg/p7VxnvBX_m0oS0-ZoPtLUDnX0dLfjoO5gCLcBGAs/s1600/IMG_1622.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1600" data-original-width="1067" height="320" src="https://1.bp.blogspot.com/-bUN_qmWLrNM/WoaiWXwi76I/AAAAAAAABzg/p7VxnvBX_m0oS0-ZoPtLUDnX0dLfjoO5gCLcBGAs/s320/IMG_1622.JPG" width="213" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
Hartebeest på savannen</div>
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://2.bp.blogspot.com/-iQQepVgYyik/Woaij_VdMjI/AAAAAAAABzs/gsH4WdOcQyAzwdEzkiwhvixcaoUkM31vQCLcBGAs/s1600/IMG_1766.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1067" data-original-width="1600" height="213" src="https://2.bp.blogspot.com/-iQQepVgYyik/Woaij_VdMjI/AAAAAAAABzs/gsH4WdOcQyAzwdEzkiwhvixcaoUkM31vQCLcBGAs/s320/IMG_1766.JPG" width="320" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
Næsehorn, White Rhino, ungen er fra august 2017</div>
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://2.bp.blogspot.com/-hREhuYofrlI/WoaizXRRbjI/AAAAAAAABzw/d1oZ38_ClGMjHfF4nvyTpaaqvfoEDesWgCLcBGAs/s1600/IMG_1678.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1067" data-original-width="1600" height="213" src="https://2.bp.blogspot.com/-hREhuYofrlI/WoaizXRRbjI/AAAAAAAABzw/d1oZ38_ClGMjHfF4nvyTpaaqvfoEDesWgCLcBGAs/s320/IMG_1678.JPG" width="320" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
Kvinderne bærer brænde, elefanterne græsser, fuglene finder parasitter i elefanternes hud</div>
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://3.bp.blogspot.com/-vHnsLu_3K8c/Woai4s6k6WI/AAAAAAAABz4/H59N_wTSzxId4WU_9hdTmM4jgv2RH-t_wCLcBGAs/s1600/IMG_1666.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1600" data-original-width="1067" height="320" src="https://3.bp.blogspot.com/-vHnsLu_3K8c/Woai4s6k6WI/AAAAAAAABz4/H59N_wTSzxId4WU_9hdTmM4jgv2RH-t_wCLcBGAs/s320/IMG_1666.JPG" width="213" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
Girafferne "græsser" i træerne</div>
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://2.bp.blogspot.com/-ICxnvHA4vuI/WoajKaM-cZI/AAAAAAAAB0E/tfs8ATOtfnsEcXcgO3LV8Ps8GmNBHngwACLcBGAs/s1600/IMG_1855.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1067" data-original-width="1600" height="213" src="https://2.bp.blogspot.com/-ICxnvHA4vuI/WoajKaM-cZI/AAAAAAAAB0E/tfs8ATOtfnsEcXcgO3LV8Ps8GmNBHngwACLcBGAs/s320/IMG_1855.JPG" width="320" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
Lipstick - tree-bær, malet fint på vores guides assistent på krydderi-farmen, hvor vi så de træer og buske, der forsyner krydderihylderne verden over med kardemomme, nelliker, peber, henna, ingefær, gurkemeje, chili, elang-elang, kokos, muskatnød, kanel og mange flere eksotiske dufte og smagsgivere, som vi kender, men måske ikke helt ved, hvor kommer fra.</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
Og ja, jeg skal til Afrika - igen.</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
mjø ;o)http://www.blogger.com/profile/15546216222436353725noreply@blogger.com2tag:blogger.com,1999:blog-4106729064980898180.post-39388583764703378442018-01-15T18:46:00.000+01:002018-01-15T18:46:08.148+01:00Udgivelsen i martsnærmer sig - og jeg læser korrektur på "Gudruns Arv". <br />
Det er både skræmmende og fint. Jeg glæder mig over mine hovedpersoners liv, deres trængsler, deres sejre, deres børn - for sådan nogle får de nemlig, her i anden bog om De Tavse Vidner. <br />
Jeg har sådan set kun et problem: jeg vil gerne skrive endnu mere om dem, Asger, Maren og Rasmus og Gudrun, men jeg har besluttet mig for, at et helt anderledes projekt skal gøres færdigt først. Også et bogprojekt. Men de tavse trækker i mig, kan jeg mærke, mens jeg skriver kommaer, flytter afsnit og retter trykfejl i den opsatte tekst.<br />
Uha.<br />
Bare jeg ikke falder i "middelaldergryden"... Eller, måske skal jeg bare falde i, flyde med, få dem aflivet af alderdom, og givet dem oplevelser, sådan som jeg tænker, de kan have været i Aalborg, Selde og på havet, der midt i 1500-tallet...<br />
Nå, men nu må jeg videre. Med Gudrun. Og hendes arv...mjø ;o)http://www.blogger.com/profile/15546216222436353725noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-4106729064980898180.post-49336260461479017782018-01-07T17:48:00.003+01:002018-01-07T17:48:29.730+01:00Et fint, knasende sprødt og godt Nytårer allerede så godt i gang, at jeg indimellem ønsker, jeg kunne spole tiden bare en kvart omgang tilbage...<br />
Hos os gik julen og mellemjulen og nytårsfejringen næsten ud i et, og det var herligt og dejligt og hyggeligt og sjovt og trættende og kors, hvor lavede jeg meget mad, og serverede mange måltider, som jeg forinden havde planlagt og handlet ind til. Jøsses!!<br />
Det er selvforskyldt plage, jeg ved det.<br />
Men jeg elsker det!<br />
<br />
Siden Nytåret har vi nået en udenlandsk business-rejse og hhv. Nytårskoncert og Nytårsflyvning... Jaja, vi laver en rimelig fordeling af opgaverne, når de falder sammen, og jeg tog straks koncerten på mine skuldre!<br />
Jeg er normalt ikke sådan en, der skal have musik og støj omkring mig hele tiden, faktisk kan jeg rigtig godt lide at sidde i fuldstændig stilhed. Men når jeg sådan har været til nytårskoncert med klassiske musicalnumre, jazz, viser, fællessang, Lumbye, trompeter, saxofoner, fløjter, klarinet, guitar, trommer, klaver og violin, så smiler jeg over hele ansigtet og tænker, at jeg måske burde omgive mig noget mere med musik!<br />
Man kan ikke være sur eller i dårligt humør, når man synger! Man kan måske godt komme til at stortude i kirken under salmesang, hvor man er rigtig trist, men sådan, normalt, så lader musikken glæden overtage, og det er svært at vende mundvigen nedad, mens man synger.<br />
<br />
Og opfyldt af optimisme, har jeg påbegyndt planlægningen af den kommende uges gøremål, der så starter SÅ trist, at jeg ville ønske, jeg kunne noget med musik!<br />
Jeg skal til tandlæge... Ikke noget, jeg normalt er ked af, men med stigende alder må jeg sande, at vendingen "du er nok kommet i reparationsalderen" er en tilstand, der er permanent. <br />
F...<br />
6-årskindtænder der er fyldt ud med sølvplomber af børnetandplejen i 70´erne holder ikke evigt!<br />
Av.<br />
Jeg lover, jeg ikke bider den søde tandlægedame i fingrene. Men jeg har lyst ...<br />
Jeg må hellere forberede noget musik til bilen, så jeg smiler når jeg kommer, og noget musik til ørerne, der kan overdøve pinen, mens jeg ligger i stolen, og noget musik til bagefter, hvor jeg forhåbentligt så trods alt kun har lommesmerterne i behold ...<br />
Godt Nytår!mjø ;o)http://www.blogger.com/profile/15546216222436353725noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-4106729064980898180.post-57739868602402782182017-11-13T11:05:00.002+01:002017-11-13T11:05:28.244+01:00Gudruns ArvDer er kommet forslag til forside. Jeg har sådan en lyst til at vise den. Mest fordi jeg ikke kan vente, men også fordi, jeg er sikker på, den er helt rigtig!<br />
Så nu gør jeg det. Viser det forslag, Svetlana har lavet til mig, og som måske bliver tunet i farverne, tilrettet i skriften og andre småting, men som i sit væsentligste udtryk holder formen.<br />
Jeg skal ud at holde foredrag i aften. På Stenalt Gods. Ejet af Bjørn Andersen Bjørn i 1500-tallets begyndelse.<br />
Bjørn Andersen Bjørns hustru hed Anne Friis. Hun blev enke, og siden gift med Ove Vincentsen Lunge Dyre til Tirsbæk, som i 1524 til 1540 ejer Kjeldgård.<br />
Bjørn og Anne Friis' datter hed også Anne. Anne Bjørnsdatter. Hun var gift med Niels Kaas til Staarup Hovedgård, og mor til den Niels Kaas, der ender som rigsråd og kansler i slutningen af 1500-tallet, og rådgiver for den senere Kong Chr. den 4....<br />
Jaja, lidt royal har man lov at være, og her kommer billedet af forsiden, som er i spil til den udgivelse, jeg glæder mig lissåmegetsomtiljul til!<br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://3.bp.blogspot.com/-HM2r3OJYQzw/WgluEcGwTjI/AAAAAAAABy4/2Rwbh-2O_KUckpZToKrlAQ7ULI0ZKCN8QCLcBGAs/s1600/Gudruns%2Barv_7_R.jpeg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1600" data-original-width="1072" height="320" src="https://3.bp.blogspot.com/-HM2r3OJYQzw/WgluEcGwTjI/AAAAAAAABy4/2Rwbh-2O_KUckpZToKrlAQ7ULI0ZKCN8QCLcBGAs/s320/Gudruns%2Barv_7_R.jpeg" width="214" /></a></div>
mjø ;o)http://www.blogger.com/profile/15546216222436353725noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-4106729064980898180.post-55376739894512550782017-10-30T21:04:00.002+01:002017-10-30T21:04:36.728+01:00Ikke Rasmus, men GudrunJa. Nu er det ved at indhente sig selv, det hele, altså manus'et til De Tavse Vidner - anden bog. I stedet for Rasmus -- har redaktricen og forlæggeren og forfatteren enedes om titlen "Gudruns Arv" - ja, for det er jo sådan, det er. Gudrun bliver en vigtig del af Rasmus' liv, og arver såatsige det halve kongerige og en hel del besvær...<br />
Hæhæ...<br />
Jeg er lettet og glad og tilfreds - afleveringen sker til tiden, deadline overholdt af forfatter og redaktricesmedlæserdamen, og jeg er altså glad. SÅ glad!<br />
Nu må det godt blive Jul. Både i virkeligheden, i 2017 og i Gudruns Arv, i 1554 eller deromkring...<br />
I morgen får forlaget manus - og så er det bare at afvente!! Vente. Til foråret. 2018.<br />
Så "kom Jul, kom sne, kom gaver" som Bamse siger/sagde. Jeg er klar!mjø ;o)http://www.blogger.com/profile/15546216222436353725noreply@blogger.com6tag:blogger.com,1999:blog-4106729064980898180.post-86621170219461980522017-10-23T21:24:00.004+02:002017-10-23T21:24:40.544+02:00BogafleveringsfristsindhentningsterapioverspringI disse dage, efter først en uges intensivt ophold på Hald Hovedgård med meget redigering, dernæst en uges total afslapning i Norge (kun lidt skriveri) er "Rasmus' Arv" nu i den sidste fase af sin tilblivelse. Det vil i praksis sige, at jeg skriver til, om, sletter og flytter rundt på alt det, jeg i virkeligheden allerede har skrevet færdigt. Det er denne del af en romans tilblivelse, jeg hader allermest... Som i H A D E R... <br />
Det er frustrerende, at man kan blive ved med at finde sine egne fejl. <br />
Det er irriterende, at man ikke kan finde ud af at skrive helt færdig.<br />
Det er virkeligt sørgeligt, at man snart skal aflevere sin "baby" og lade andre vurdere, om man har gjort sit arbejde godt nok...<br />
På den anden side, så er det rart med en deadline.<br />
Det er dejligt, at man snart kan sige katjiiiing og sætte flueben.<br />
Det er opløftende at vide, man har gjort sit bedste.<br />
Og det er fantastisk at få fornemmelsen af, at man snart får sin frihed tilbage...<br />
<br />
Den frihed vil jeg bruge konstruktivt. Har jeg bestemt.<br />
(Jeg kan jo altid bestemme om)🙈 <br />
<br />
mjø ;o)http://www.blogger.com/profile/15546216222436353725noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-4106729064980898180.post-43230809567130527302017-09-28T16:20:00.002+02:002017-09-28T16:23:22.413+02:00Limfjordegnens Litteratur Samvirke på Galleri da WintiLimfjordegnens Litteratur Samvirke holder sin årlige litteraturdag søndag den 1. oktober kl 13.30..<br />
I år sker det på Da Winti i Selde, altså lige her, lige om hjørnet, hvor jeg bor. Om det er på Da Winti fordi jeg er foredragsholderen...hmmm..... ja, det er det sikkert... fordi jeg så ikke skal ud og køre langt, men også fordi, Selde faktisk har en masse at byde på, det til trods, at vi kun er 350 indbyggere...<br />
Dagen før, altså lørdag den 30. september, er der fernisering på årets kunst i <a href="http://www.visitdenmark.dk/da/danmark/309-2017-fernisering-skulpturlandsby-selde-gdk1087183">Skulpturlandsby Selde</a> - og det er videokunst her i 2017. Og videokunsten kan ses på udvalgte steder rundt om i vores landsby, fra den 30. september og frem til 17. december.<br />
<br />
Nå, men tilbage til LLS.<br />
Jeg er "kommet til" at love formanden, at jeg vil holde foredrag om De Tavse Vidner. Faktisk blev jeg overtalt, og da det skete, var jeg slet ikke så langt fremme i kalenderen, at jeg kunne overskue hvor og hvor langt nummer to ville være, på det her tidspunkt...<br />
Og det bliver min svøbe. Jeg skal holde oplæg/foredrag om en bog, jeg skrev og udgav for over to år siden, og på hvis skuldre, jeg har stået lige siden... to´eren er på vej, den er næsten skrevet færdig, og det er to'eren, der rumler i mit hoved...<br />
Jeg overvejer mulighederne - finde et bedaget stykke notatpapir og starte dér... skrive lidt til og trække lidt fra... jeg har jo holdt foredrag om bogen før... eller skal jeg simpelthen bare starte ved den dag, bogen udkom.... og fortælle om alt det, De Tavse Vidner har gjort ved mig... skal jeg læse udvalgte steder op, krydre med mine personlige favoritter, beskrive tilblivelsesprocessen, bagkanten, og alt det, der følger med, når man bliver forfatter til en historisk roman... Om at man tillægges stor indsigt, som man ikke føler man har, at man bliver bedt om at være ekspert, uden at turde sige nej... om at man kæmper med hvert eneste ord, og har et had-kærligheds-taknemmelighedsforhold til sit forlag, og en svag fornemmelse af, at tingene drejer i en retning, man ikke havde planlagt, da man startede, og at man faktisk aller-aller helst vil blive i sin hule og skrive, i stedet for at skulle ud og optræde med sit hjerteblod...<br />
Jeg ved godt, der følger foredrag med i kølvandet på en bog. Det er ligesom det, der er mit arbejde. Jeg skriver bøger og holder foredrag. Bum.<br />
Men der er lang vej, fra jeg siger ja, tak til jobbet, og så til det skal materialiseres/effektueres og jeg kan imellem tiden godt glemme, hvor nervepirrende og angstprovokerende det er. For det er det. <br />
Gør man det nu godt nok. Forstår tilhørerne, hvad man forsøger at sige, siger man det nu kunstnerisk nok, klogt nok, interessant nok...<br />
<br />
Nå. Men det er et dejligt møde. Der er lokale limfjordsforfattere, der er lokale limfjordsinteresserede læsere, der er kaffe og kage, og nej, det bliver nok ikke helt så slemt, som jeg forestiller mig, lige nu...<br />
Du kan købe din billet ved indgangen, og det starter kl 13.30..<br />
Man kan også melde sig til hos Per T Mouritsen på 97572144 eller mail <a href="mailto:per.mouritsen@privat.dk">per.mouritsen@privat.dk</a>mjø ;o)http://www.blogger.com/profile/15546216222436353725noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-4106729064980898180.post-24693367654378420912017-09-25T12:04:00.000+02:002017-09-25T12:08:01.164+02:00Så ruller Sigurds Traktor og Petras Ko igen!!Ej, hvor er det herligt!<br />
Det er faktisk helt fantastisk at være forfatter til to så dejlige bøger - især når det igen er lykkes at genudgive. For godt 14 dage siden udkom Sigurd og Petra for hhv tredje og anden gang, siden de første gang ramte boghylderne tilbage i 2007 og 2006!<br />
Sigurd har ti år på bagen, men han er stadig lige skøn, og de tilbagemeldinger vi har fået i årernes løb, har nu fået os til at genoptrykke, så det atter er muligt at købe bogen.<br />
Og nu vi var ved det, så tog vi Petra med...<br />
Nu sidder der nok nogen og tænker... hmmm.... hvorfor har I ikke genoptrykt Signe-Maries Høne så?<br />
Ja, hvorfor har vi ikke dét?<br />
Svaret er simpelt: Det handler om økonomi (og dét er kedeligt!) og så det faktum, at det typisk er Sigurds Traktor, der har været efterspurgt...<br />
Men nu kan du altså købe Sigurd og Petra, du skal bare skrive til mig, så sender jeg bøgerne...<br />
Og ja, der er mindre end tre måneder til Jul (bare til info).<br />
Hvis du bor i nærheden af Skive, så har Hans Jørgen i Skive Boglade og Boghandleren i Nyk. Mors bøgerne på hylderne, men ellers kan du, som sagt, blot skrive til mig, hvis du ønsker at købe bøgerne.<br />
<br />
Bondemanden er ved at dåne over de mange kasser, der pt står til parade i vores entre. Jeg synes nu, det er helt hyggeligt...<br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://2.bp.blogspot.com/-SnVb3WNNEIQ/WcjUgftWWHI/AAAAAAAAByo/6iiP4mjaoVQqW2Vwhx8F3F68FkyyYPABgCLcBGAs/s1600/Sigurds%2BTraktor%2B%2526%2BPetras%2Bko%2Bnyh%25C3%25B8stede%2Bforsider.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="681" data-original-width="777" height="280" src="https://2.bp.blogspot.com/-SnVb3WNNEIQ/WcjUgftWWHI/AAAAAAAAByo/6iiP4mjaoVQqW2Vwhx8F3F68FkyyYPABgCLcBGAs/s320/Sigurds%2BTraktor%2B%2526%2BPetras%2Bko%2Bnyh%25C3%25B8stede%2Bforsider.JPG" width="320" /></a></div>
mjø ;o)http://www.blogger.com/profile/15546216222436353725noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-4106729064980898180.post-43714517039296357282017-08-23T14:05:00.000+02:002017-08-29T20:54:46.353+02:00Nej, nej - bloggen er ikke død.Det er bloggeren heller ikke.<br />
Måske bare lidt blog-træg og træt.<br />
Det kan man godt blive, når man i årevis har været aktiv. Det er lidt ligesom andre sociale medier - det KAN ske, de kommer til at hænge en langt ud af halsen, men man kan ikke skippe dem, trods alt.<br />
Bloggen er nemmere at hoppe over, og i travle perioder, eller i ferietid, er den, det første jeg springer over. Bloggen. Den her. Blog. Som du læser lige nu. NU.<br />
<br />
Jeg er ikke død, bloggen er bare blevet lidt træt.<br />
Men jeg lover, der snart kommer liv i skriveriet herinde igen. Der skal bare lige skrives en roman færdig først. Og inspirationen skal jo komme et sted fra. Og det kræver, at bloggeren læser, i stedet for at skrive. Så. Sådan er det.<br />
Hvis du synes, det er helt elendigt, og du ikke vente mere - så kan du nøjes med at følge med på facebook, det sociale medie, hvor jeg huserer næsten dagligt. Uanset. <br />
<br />
Men nu kører jeg tilbage i mit selvvalgte off-line skriverskjul, og skriver. S k r i v e r.mjø ;o)http://www.blogger.com/profile/15546216222436353725noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-4106729064980898180.post-53052654735670876972017-06-12T21:54:00.002+02:002017-06-12T21:54:18.564+02:00Hestemenageriet igen igen...Det vil ingen ende tage...<br />
Jeg har sammenlagt syv ismuler gående på strandengene. Bondemanden herser med mig jævnligt, og således nu igen... Sangen er den samme sang, som bloglæsere her på siden vil kunne nikke genkendende til, den er sunget tidligere: "Sælg nu nogen af de heste. Du kan jo kun ride på en af gangen, og der er for mange!"<br />
Og ja, det er så der, vi er nu igen. Vi skal have tyndet ud i bestanden. Pt. har Bondemanden indvilliget i, at der er to, der er 100 % fredede... Det drejer sig om gamle Py, og hendes datter, der er blind på det ene øje. Hende kan vi ikke sælge. Heller ikke selvom vi ikke kan ride så vældigt meget på hende, da hun har det, vi kalder en "utålmodighedsprofil", og har ganske svært ved at stå stille så længe det varer at lægge sadel og hovedtøj på, for slet ikke at tale om at stå stille, så man kan stige på hende... pyha...<br />
Nå. Så VAR der yderligere fem. For nu har vi så besluttet os for at beholde den fine Tölta, som lige er kommet hjem fra tilridning, og er femgænger, og heeeeeeelt vildt smuk. Hun er Loa´s afkom, og altså også fredet.... Det giver fire tilbage. Heraf er der en Bamsehest, som alle kan ride og som alle er trygge ved at ride, og så er der de to yngre 4-årige, som ikke helt er klar til tilridning endnu, og så er der vallakken, som har læsset præsten af, og derfor ikke kan sælges til normal-pris. Endnu da. Han er også forholdsvist nytilredet, i hvert fald ikke redet ret meget, så ham er vi også nødt til at beholde.<br />
Det giver tre. Og babyen Undrun ligner et føl, trods sine fire år, og søsteren er langbenet og fin, og velopdragen, men ikke helt klar til at blive ridehest endnu, så de er også fredede. Det efterlader så én hest, der kan sælges. Òsk. Stjernen i to af mine børnebøger... kan man få sig til at sælge hende??<br />
I eftermiddag stod de alle syv i Smørhullet (bestemt mark med mange smørblomster, red.)... Òsk er den sorte. Kan man sælge sine børn? <br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://4.bp.blogspot.com/-eI6kx2TKir0/WT7wtmFuMvI/AAAAAAAAByQ/gTeRCgGmr4gSahmeA1_IaabUOla7PRwigCLcB/s1600/Loa%2Bog%2BOsk.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="960" data-original-width="720" height="320" src="https://4.bp.blogspot.com/-eI6kx2TKir0/WT7wtmFuMvI/AAAAAAAAByQ/gTeRCgGmr4gSahmeA1_IaabUOla7PRwigCLcB/s320/Loa%2Bog%2BOsk.jpg" width="240" /></a></div>
mjø ;o)http://www.blogger.com/profile/15546216222436353725noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-4106729064980898180.post-38289343476335478152017-05-03T22:15:00.002+02:002017-05-03T22:36:16.312+02:00Sæsonens sidste sangDet er blevet til maj måned. Bondemandens markselskab har fået det sidste korn puttet i jorden, og er SÅ klar til en forhåbentlig god vækstsæson. <br />
Sæsonafslutninger er vigtige - de kulminerer årets cyklus - og således også med foredragsforretningen. Den afsluttes i morgen. Det bliver godt. At få ro. Og at afslutte en langstrakt periode, der startede i september 2016, og altså, først slutter nu i maj 2017. Kun i december og januar var der roligt, men til gengæld vildt aktivt på feriefronten.<br />
Nu går vi sommer i møde. Jeg går i skrivehi i mit skriverskjul ved fjorden. Det bliver godt. Det bliver et langt sejt træk. At få skrevet romanen om Maren, Asger og Rasmus færdig. De Tavse Vidner - anden bog. I skrivende stund, i sæsonafslutningens sidste time, har jeg skrevet en tredjedel. Om tre måneder - forhåbentligt de sidste to tredjedele. Og så ruller vi foredragssæsonen ud igen... Årets gang, cyklussen. mjø ;o)http://www.blogger.com/profile/15546216222436353725noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-4106729064980898180.post-85952230360979090532017-04-20T23:01:00.000+02:002017-04-20T23:01:12.042+02:00Skulpturlandsby, Grasslands, kunstnere og engagement..."Hvorfor fanden får vi os altid rodet ind i alt muligt?" spurgte min søde Bondemand mig, da dagens gæster kørte ud af gårdspladsen... (han smilede skævt imens)<br />
Tjah... dagens besøg var af kurator for Grasslands (et projekt under Aarhus2017 i nabobyen Åsted) Lene Noer, og Henk Keizer, hollandsk "concept & project development, curator & program maker", som Lene har "fundet" på et europæisk møde for "Rural Art" i Amsterdam for år tilbage...<br />
Tjah... det er jo sådan, at når ting ikke er kedelige, så vil vi gerne være en del af det! Og når nogen er visionære nok, så deltager vi og hjælper, hvor vi kan. Om det er almindelig køkkenbordskaffeslabberas, henvendelser til organisationer for at lokke penge til området, møder i byen for at etablere kontakter, eller om det er at bage boller til en frokost med de videokunstnere, der også er en del af Aarhus 2017, i Skulpturlandsby Selde, ja, det er sådan set ligegyldigt. Vi er på!<br />
<br />
Jeg forsøgte at sige til Bondemanden, at han da bare kunne melde pas, og gå ud i landbruget, hvis han ikke ville være med, men det falder sig altid sådan, at det vil han ikke. Han VIL være med. Være en del af fællesskabet, give råd og lyd og besyv med, når diverse indfinder sig til morgenkaffebordet klokken 0900 dut. <br />
Og selvom han har evigt ret i, at det var meget nemmere og meget mindre tidskrævende at bakke ud og melde fra, ja, så er jeg ret glad for, at det ikke er det, vi gør!<br />
<br />
For hold nu fest, hvor får vi mange fine og gode oplevelser med på vejen. Og hold nu op, hvor har vi gennem tiden mødt og snakket med mange spændende mennesker af vidt forskellig art og kultur!<br />
Mangfoldigheden i kunsten er imponerende, og selvsagt er menneskene bag den vidt forskellige!<br />
<br />
I dag så jeg et teaterstykke på min pc sammen med Bondemanden og Henk. Et meget fint stykke, enmandsoptræden, på engelsk (!) der varede 65-70 minutter, (som krævede køkkenrulle indimellem), og handlede om to vidt forskellige brødre, der vokser op på en bondegård, den ene overtager gården, den anden rejser ud for at redde verden.. Som voksne, 12 år senere, mødes de igen, og bonden fortæller sin bror, hvordan det er gået med deres fædrene arv... puha, siger jeg bare.... finanskrise, kinesere, rådgivere og banker... et fint og følsomt, men også humoristisk portræt af et trængt erhverv, og menneskene i det! ("We, Pig Country", engelsk version 2016, af Lucas Da Man)<br />
<br />
Se, sådan en oplevelse var jeg gået glip af, havde jeg gemt mig i min puppe, og overladt beværtningen af Lene og Henk til nogle andre... Nu fik jeg set teater! Og nu er vi så i gang med at hjælpe Henk, så der kan skrives en opdateret dansk version (originalen er på flamsk/belgisk), der kan vises i efteråret i forb.m. Grasslands i Åsted... Det havde jeg ikke drømt om, da jeg stod op i morges. Og helt ærlig... havde jeg vidst, at kaffemødet ville vare til klokken 14... så havde jeg sikkert sagt "nej, desværre, jeg har andre ting at lave i dag"... og gudihimlen hvor er jeg glad for, at jeg IKKE på forhånd vidste, hvad vej, dagen gik!<br />
"Hvorfor fanden får vi os altid rodet ind i alt muligt?"<br />
Tjah... fordi vi kan!mjø ;o)http://www.blogger.com/profile/15546216222436353725noreply@blogger.com2tag:blogger.com,1999:blog-4106729064980898180.post-7355840107490889992017-03-06T16:55:00.002+01:002017-03-06T16:55:35.023+01:00at have haveJa. Det er nu mest græsplæner, træer og skovbund vi vekselerer i, her hos os, og i disse dage er skovbunden/græsset dækket/perforeret af i titusindvis af vintergækker, den gammeldags slags, med dobbeltop på kronblade. De er vildt fine og hvide, derude.<br />
Jeg havde næsten glemt det, men huskede det i dag, at Bedstefar altid klippede vores vin i gårdspladsen i januar... Så i dag var det lidt januar, og jeg fik klippet ned, og nu jeg var ved det, kunne jeg passende grave de to, tilovers ud af tre, roser med skavanker op af deres krukker, og smide dem i et hul. Og nu var jeg der jo alligevel, og fik derfor også flyttet nedfaldsløv, og baldret den krukke, der har stået med skår og indeklemt hosta i årevis, og plantet den ud på kanten af spejlgraven, omme hvor der ikke kommer nogen - så kan den se, om den gider overleve, eller bare hensygner i fred. Krukken er, som sagt, baldret.<br />
Krydderurtekrukkerne er blevet justerede, så nu kan timian og purløg og mynte bare komme i gang, og den skovmærke jeg glemte at tage ind... ja, den kan så få sig en efterfølger, når jeg løber på en. I maj. Når der ikke længere er frost på programmet.<br />
<br />
Og programmet i det hele taget - er der ellers i den grad sat fokus på, synes jeg. Faktisk alt for lystigt. Den kalender, jeg for bare kort tid siden kunne se var tom - blank og blød at kigge i - er nu hardcore fyldt. Hmmm...<br />
Sådan må det vel være, når man vil deltage og være med i fællesskaber, foreninger, foredrag og fjas!<br />
At have sin have at kunne vegetere i, er vel det rum, som jeg må love mig selv ikke at få dårlig samvittighed over at have... Flyverdragt og gummistøvler, I love it! mjø ;o)http://www.blogger.com/profile/15546216222436353725noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-4106729064980898180.post-9041814347675144992017-02-21T12:22:00.002+01:002017-02-21T12:22:43.039+01:00Sentimentalisme1) ældste datter fylder 24 om få dage<br />
2) ægteskabet har varet i 24 år, 10 måneder og 24 dage<br />
3) mellembarn har været på udlandsfærd i 4 måneder og 18 dage<br />
4) forlag har kun fåtalligt oplag tilbage af seneste udgivelse (64 helt nøjagtigt)<br />
5) vejrudsigten lover genkomst af vinter<br />
6) i går regnede det så ingen kunne ride<br />
7) i dag blæser det og ingen kan ride<br />
8) arbejde er opreklameret<br />
9) sulten gnaver<br />
10) om 20 dage flytter jeg i Kapellet på Hald (og alt bliver godt igen)mjø ;o)http://www.blogger.com/profile/15546216222436353725noreply@blogger.com3tag:blogger.com,1999:blog-4106729064980898180.post-15969780371765921022017-02-09T14:02:00.000+01:002017-02-09T14:02:00.701+01:00Nyt år og NYT på bloggenDer er gået 2½ måned, siden jeg skrev sidste gang...Det må I undskylde, Jer der måske læser med endnu.<br />
Men i dag er en af de dage, hvor jeg, træt efter tre foredrag på to dage, har ro til at sidde for mig selv og gøre ingenting, mens smeden og Bondemanden er ved at lægge nye varmerør i alle fem stuer. Ja, ALLE FEM (5) stuer har været vandrørsskadede siden først i december. Små møgdyr af slagsen halsbåndmus har gnavet samtlige varmerør til radiatorerne over, eller ihvertfald, lavet små huller i al den nymodens plastik-varmeteknik. Vi har mindst haft et dyr under gulvene, og den har været tørstig, det lille skind, og har derfor gnavet på lykke og fromme, og haft held! Vi ved selvfølgelig ikke, hvor længe dyret har boet under vores gulve, men lugten hen over januar måned indikerede, at den er død nu. Og rådnet op...<br />
Affugtere har stået og larmet siden starten af december, i 4 af stuerne, men nu skulle det være i orden, rockwool og brædder er på et acceptabelt indeklima-niveau igen, og nu lægger de så rør ind...<br />
På et tidspunkt kommer stuernes hullede gulve (pga affugterne blev der boret op i gulvbrædderne og sat slanger i overalt, så det har lignet et mindre laboratorium) til at ligne sig selv igen, og vi kan flytte møbler på plads og drage et lettelsens suk.<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://1.bp.blogspot.com/-4_aImwtqqwM/WJxmd_0FTpI/AAAAAAAABwk/vGBJxUsNCYUtf5fibUDsYtcjwDiPL0NiQCLcB/s1600/vandskader%25C3%25B8r.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="320" src="https://1.bp.blogspot.com/-4_aImwtqqwM/WJxmd_0FTpI/AAAAAAAABwk/vGBJxUsNCYUtf5fibUDsYtcjwDiPL0NiQCLcB/s320/vandskader%25C3%25B8r.jpg" width="180" /></a></div>
<br />
Der var (heldigdavis) også en ferie i mellemtiden. New Zealandsk roadtrip er noget, alle bør spare sammen til at gøre, mindst en gang i livet!! Smukt med smukt på er det, deromme på den anden side af jordkloden, og jeg har set pingviner i deres naturlige omgivelser!! Og fløjet over Mt Cook i et lille Cesna 172-fly, et must, når man rejser med Bondemanden, og lejligheden bød sig!<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://4.bp.blogspot.com/-ytkSjADpCaM/WJxmWQ48jEI/AAAAAAAABwg/nNFEuyxdkhMfU9zGdCNdKH_ffjRT5WZfACLcB/s1600/mt%2Bcook.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="320" src="https://4.bp.blogspot.com/-ytkSjADpCaM/WJxmWQ48jEI/AAAAAAAABwg/nNFEuyxdkhMfU9zGdCNdKH_ffjRT5WZfACLcB/s320/mt%2Bcook.jpg" width="240" /></a></div>
<br />
Og nu er det hverdag igen. Hesten med øjet, der er blevet dryppet mellem 3 og 5 gange om dagen, siden 20. december, er snart færdig med sin kur, to ungheste er startet i tilridning, og snart er det marts, faktisk om 19 dage !! Forår!! Wiiii!! <br />
Så skal jeg i gang med De Tavse Vidner - anden bog, og jeg har fået plads på Hald i hele 14 dage! Nøjh, det bliver dejligt! Ro og fred og ingen forstyrrelser, udover dem, jeg giver mig selv! <br />
Indtil da, vil jeg summe rundt, holde foredrag i Vendsyssel og Gråsten bl.a., og glæde mig!mjø ;o)http://www.blogger.com/profile/15546216222436353725noreply@blogger.com2tag:blogger.com,1999:blog-4106729064980898180.post-15540941087071721372016-11-17T19:23:00.001+01:002016-11-17T19:23:08.203+01:00Lidt om fællesskaberDet er med fællesskaber og foreninger, som med så mange andre ting... Ting, der tager unødigt megen tid, og giver uendeligt meget bøvl.<br />
I øjeblikket er jeg "medejer" af bestyrelsen i to foreninger, og en tredje coming up, som jeg har sagt ja, tak, til at være en del af...<br />
Der er udfordringer med de foreninger... De kræver noget. Af mig, min tid, min ærlighed, mine relationer med andre mennesker.<br />
Men det er vel derfor fællesskaber kan det, de kan!? Give os en bedre og bredere forståelse af andre mennesker, og nogen gange udfordre os på vores personlige forankringer.<br />
Jég tænker, at alle har brug for udfordringer, har brug for at blive skubbet lidt til, har brug for at vide, at andre kigger dig over skuldrene, måske er de enige, måske er de uenige, men kunsten ( også hvis det drejer sig om kunst!) er vel dybest set, at vi kan finde en vej, sammen... Og leve med og lære af hinanden, i netop dét fællesskab...<br />
Bondemanden sukker opgivende, når jeg indimellem brokker mig over dette eller hint - "så meld dig sgu da ud, brug din tid på at skrive nogle bøger"...<br />
Men jeg vælger gerne fællesskabet, jeg vil gerne være med, være en del, spille spillet, tabe og vinde med samme sind. Det giver erfaringer, livsindsigt, og dermed grobund for de historier, som jeg skal skrive i ensomhed...<br />
Sådan må det være.<br />
Så ja, tak, jeg vil gerne være med!<br />
Og hermed stof til eftertanke.<br />
mjø ;o)http://www.blogger.com/profile/15546216222436353725noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-4106729064980898180.post-43527177087326660172016-10-24T13:22:00.001+02:002016-10-24T13:22:32.463+02:00At have en hestog lidt flere, gør mit liv til en indimellem vidunderlig vandring med mindfullnes i naturen. Således også nu i formiddag, hvor Præsten og jeg har luftet de to ridebare is-muler. Det tog lidt tid at indfange Lóa, men hun gav sig efter et par flotte "se-mig-se-mig-jeg-vil-ikke-fanges"- runder på strandengen. <br />
Så traskede vi hjem i god ro og orden. Fik sadler på, hovedtøj, og så steg vi til hest... Gående heste er ikke altid helt nemme at komme på ryggen af, men sådan var det i dag, "nogen" havde travlt...<br />
Af sted gik det mod fjorden, i skarp skridt, hvor Lóa igen demonstrerede, at alt gang foregår i løb, hvis-det-står-til-mig... 3 km senere kunne jeg godt mærke, at "vi" trængte til lidt mere fart, og så gik der ellers kontrolleret, tøjlestram kort galop i den... tjuhej, hvor det gik!! 150 meter i fuld fart, kontrolleret og fantastisk. (Jeg er noget spændt på, om jeg kan mærke mine inderlår i morgen...)<br />
Det bliver snart for blødt at ride hen langs skrænterne mod Eskov, men i dag var der ingen problemer, sikkert også fordi det har været nord- eller østenvind i umindelige tider, så stranden er drænet for vand. Vi vendte om, dér, knapt 4 km hjemmefra, og så er det ellers i endnu stærkere skridtfart hjemover. Jeg sidder altid bedre i sadlen på vejen hjem end ud, og i dag, især fordi det efterhånden var 14 dage siden sidste tur - det kan på ingen måde anbefales, at lade være med at ride! - skridt i højt tempo, momenter af kort galop, en smule trav, og så, den sidste kilometers penge - tölt til ""verdens ende"... klip-klap-klip-klap-klip-klap-klip-klap... aaaaahhhhh!<br />
Jeg slipper alle andre tanker, lader verden være sig selv, indånder fjordens kølighed, mærker farten i ørerne, nyder nyder nyder... <br />
To våde heste stod ved bommen efter fem kvarters ridt. Òsk skummede i ansigtet, sådan svedte hun, begge heste gennemvåde på bringe, ben og bagpart, to ryttersker med røde kinder og kæmpe smil om munden - min sjæl, hvad vil du mere??<br />
Jeg tænker, at der sker noget i hovedet på mig, når jeg sidder der på Lóa-hesten, noget uforklarligt. Det er ligesom nogle brikker falder på plads indeni mig, så selvom det virker tåbeligt, i min alder, at have sådan en trang til hest, så er jeg ikke bleg for at indrømme, at de bedste timer, dem har jeg faktisk, mens jeg rider! Måske er det fordi, jeg ikke KAN andet, når jeg sidder der. End at sidde. Forsøge at mærke hesten, hestens iver, bevægelserne, forsøge at gøre det let for hende at bære mig, samtidigt med, at jeg skal huske alt det jeg har lært, om at ride, og så bare VÆRE. Præsten siger, hun har det på samme måde. Det er ikke kun mig...<br />
Og Bondemanden, han griner over hele hovedet, når vi kommer hjem. Jeg tror, han ved, hvor fantastisk det er. Og misundelse er en af de syv dødssynder, så hvis han kommer<em> så</em> langt, så kan han jo bare ride med ...<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://3.bp.blogspot.com/-hF2aB66Yb7o/WA3uuwVpYEI/AAAAAAAABv8/kW0oiK6p6IU6BfIF8sB2JZh_9M3NpsSGwCLcB/s1600/Loa%2B2016.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="320" src="https://3.bp.blogspot.com/-hF2aB66Yb7o/WA3uuwVpYEI/AAAAAAAABv8/kW0oiK6p6IU6BfIF8sB2JZh_9M3NpsSGwCLcB/s320/Loa%2B2016.jpg" width="240" /></a></div>
mjø ;o)http://www.blogger.com/profile/15546216222436353725noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-4106729064980898180.post-56562584321070239032016-10-10T11:47:00.001+02:002016-10-10T11:47:38.048+02:00KærestedagI aftes gik det op for mig, at Bondemanden og jeg har været kærester i 30 år! <br />
T R E D I V E år!!!!!<br />
<br />
Kommentarer fra bemeldte herre lød: " Du Godeste, skal dét nu fejres?"<br />
Og ja, og nej.<br />
Det er en bedrift i sig selv, synes jeg, og med skilsmissestatistikkerne i mente, er det da faktisk helt fantastisk, at vi har holdt hinanden ud i 30 år.<br />
På den anden side, så agter vi ikke at lave noget OM på kendsgerningen, så hvorfor gøre et nummer ud af det?<br />
<br />
Når jeg sådan tænker tilbage, så må jeg nok indse, at jeg har forandret mig meget i løbet af de tredive år. Ikke grundlæggende, men dog sådan, at jeg selv har reflekteret over det. Jeg er blevet meget mere rummelig, (og det er ikke kun pga min alder), jeg har lært utroligt meget om landbrug, og jeg har følt mig "presset" til at indtage holdninger og standpunkter, jeg ikke som 20-årig troede, jeg nogensinde skulle komme i nærheden af at forsvare... Jeg har taget nogle drastiske valg i forhold til mit eget liv, (min karriere, vil nogen betegne det), men vigtigst af alt, så har jeg været udfordret både på kærligheden og på tolerancen. Jeg har lært meget om mig selv, men ligeså meget om fællesskaber, og det er ikke, set i perspektiv, så ringe endda!<br />
Jeg tænker, at kærlighed og ægteskab er en foranderlig størrelse, der gror af det, den gødes med! Og jeg synes, (og nu taler jeg jo så kun for mig selv) at der i perioder har været alt for lidt gødning, og i andre - næsten for meget! Sådan er vel de fleste parforhold?! <br />
<br />
For at fejre kærligheden og det første kys (under åben himmel et sted ude i Vestjylland, mens vi så på stjerner... ) har jeg tænkt mig at købe mig en stor buket! Bondemanden har aldrig brugt at give blomster i tide eller utide, og jeg har efterhånden accepteret, at vil jeg have blomster, så må jeg selv købe dem. Eller - som Bondemanden nok vil sige: hvorfor er det DIG, der skal have blomster, hvorfor er det ikke MIG!?<br />
Så. Jeg vil købe OS en stor buket, og så vil jeg glædes over, at der kom tre dejlige unger ud af dét kys, og jeg vil glædes over, at jeg ikke har tænkt mig at lave om på kendsgerningerne...<br />
mjø ;o)http://www.blogger.com/profile/15546216222436353725noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-4106729064980898180.post-73555419987838795172016-09-07T10:41:00.001+02:002016-09-07T10:41:12.917+02:00Tings tilstandståbelighedMaleren er i gang med vinduerne. De har trængt de seneste to år, og jeg har slebet i et par timer i går, og skal til det igen i dag. Jeg har det egentligt godt med den slags fysisk, konkret arbejde, måske fordi meget af mit arbejdsliv normalt foregår inde i mit hoved. Eller slet ikke.<br />
Mens jeg står der med sandpapir og får malingssplinter ind under pegefingerneglen, kan jeg godt ønske, at nogle andre kom og tog over, at nogle andre skulle slibe de gamle faldefærdige vinduer, så jeg kunne sidde på min pind, ved fjorden, glo ud i luften og skrive videre på min roman.<br />
På den anden side, så er det befriende at kunne sige:"SÅ langt er jeg kommet i dag, dét her, det var hvad jeg gjorde i dag, jeg har udført et stykke arbejde!"<br />
Det er tåbeligt svært at se, hvad jeg egentligt har lavet det sidste halve år, for skrevet har jeg ikke. (Bondemanden nikker, mens han læser den her sætning)<br />
<br />
Men jeg har fyldt på. Fyldt på energibankens videnskonto, og læst mig tilbage til middelalderen, læst på 1600-tallets politiske udvikling, heksebrændinger osv. Jeg skal ikke bruge det der 1600-tal til noget, men det er meget rart at vide ting.<br />
Og... Jeg har fyldt op den evigt dårlige samvittighed over IKKE at få skrevet noget.<br />
Men jeg har også modtaget flere gode meldinger fra folk, der har været glade for at læse de Tavse Vidner, som savner en to´er, som vil vide, hvordan det nu går med Rasmus, Maren og Asger, Niels Kaas og hans amme, samt de øvrige personer i De Tavse... Det lægger ligesom et pres på mine skuldre...<br />
Om lidt er vinduerne færdige, og jeg kan trække stikket ud af virkeligheden.<br />
Men først skal der udføres et stykke konkret slibearbejde...mjø ;o)http://www.blogger.com/profile/15546216222436353725noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-4106729064980898180.post-85960360919334895802016-08-31T17:32:00.002+02:002016-08-31T17:32:14.859+02:00OphøstetNu skal alting ikke være en klagesang fra landbruget. Faktisk findes den gode historie, og jeg kan da godt dele en af dem?! Hvis det skal være...<br />
Vi fik ophøstet i lørdags - de sidste ærter blev høstet, mens bondemanden og jeg sad på... tadaaaa... vores foretrukne ferieø, Hidra, nød solen, og venners gode selskab, mens den mellemste klarede, ja, ærterne!<br />
Og så er de glade, bønderne. Det er jeg også. En hurdle mindre at bekymre sig om og over, og nu skal vi så bare liiiige have gjort klar til næste års høst. Der er ufatteligt mange regler at forholde sig til, med efterafgrøder, som længe er sået, om grøn-arealer, om afgræsning, for at kunne få en skvæt ekstra gødning til næste års brug, om brak og randzoner. Og der bliver planlagt i detaljer, hvor og hvor meget, anslået og diskuteret. <br />
Imens er jeg gået i skrivehi. Dvs. - jeg forsøger at komme i Skriverskjulet, forsøger at komme i gang med historien, og jeg minder mig selv om de roser og den feedback, jeg modtog og fik, da der i sidste uge var Kulturmøde på Mors. Jeg satser på, at jeg har fyldt så mange indtryk i bagagen, at jeg ikke sådan lige med det samme får ophøstet af mine idéer, at jeg kan udfolde endnu et læseværdigt kapitel til Asger, Maren og Rasmus Smeds liv.<br />
Der skal fødes nogle unger, passes en købmandsgård, sælges noget hamburgsk filigran, ansættes et par tjenestepiger, sejles på Skagerak, til Norge, fiskes og begraves. Der skal findes en kone, smedes nogle hestesko, bygges et hus, sælges nogle stude. Og så skal lille Niels Kaas til Kjøvenhavn og studere! Han er snart på vej, tror jeg, jeg vil afsløre. <br />
<br />
Det er bare at komme i gang, siger Bondemanden, og måske er det faktisk så enkelt. <br />
Måske ikke.<br />
<br />
mjø ;o)http://www.blogger.com/profile/15546216222436353725noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-4106729064980898180.post-78326614044923267312016-08-09T16:19:00.002+02:002016-08-09T16:28:01.563+02:00Der tygges i spinatenMellem bygerne, kører de lidt frem, og lidt tilbage igen, for at kunne tærske.<br />
Imens spiser jeg Pinocchio-kugler. Sådan er det. Trøstespisning, eller - fordi-det-er-synd-for-de-andre-sødt-ædeflip.<br />
Vi bliver så uligevægtige. Utilpasse. Af sukkeret, måske, men også af, ikke at kunne få ro og sol nok.<br />
Det gælder ikke for andre end bønder, tror jeg ikke. Men det gælder her! I høj grad.<br />
<br />
DMI siger: "Spredte byger, men også plads til lidt sol. Blæsende med en jævn til hård vestlig vind, ved Vestkysten op til kuling og temp. omkring 15 grader". Vi bor ved Vestkysten i dag. Fjorden står så højt, som jeg aldrig har set det i august måned før.<br />
<br />
Det er ikke høstvejr. Det er møjvejr. Frø og spinat blæser af, eller bliver pisket af, når bygerne tromler. Vi gider ikke mere. Vi vil gerne bestille rolig vind, masser af sol, og varme.<br />
Er der mon et sted, man kan klage??mjø ;o)http://www.blogger.com/profile/15546216222436353725noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-4106729064980898180.post-81933029812786663972016-07-20T10:56:00.000+02:002016-07-20T10:56:12.808+02:00Hverdagens høstMed i tasken var min pc. Den, jeg bruger til mails og sådan, men jeg havde den kun fremme, fordi jeg skulle. En klumme til Landbrugsavisen havde deadline, inden jeg kunne nå at komme hjem på min pind, for at skrive. Så det måtte jeg gøre, mens min Bondemand var ude at fiske, og hans gamle ven og hyttehusets ejer, makkede i sit bådhus.<br />
<br />
Vi har været på ferie. Bondemanden og jeg. Til Hidra, øen ved Flekkefjord i Norges "Sørland", hvor vi er kommet de sidste 25 år, ikke ofte om sommeren, men altid i efterårsferien, og i påsken, eller bare i en lang weekend. Nogle gange med venner, andre gange blot med vores egen familie, og tit med besøg af husets ejere, en dag eller to, for at vi ikke skulle føle os helt forladte... I år blev det så til en slags sommerferie, 6 dage, med rejsen i hver ende inkluderet. <br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://2.bp.blogspot.com/-673IkhhL9Jg/V488VwNQAqI/AAAAAAAABvg/LnOy57qaO3wM-D2dRG7TRIsTT1vHn18uQCLcB/s1600/Hidra%2Bmj%25C3%25B8%2B2016.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="200" src="https://2.bp.blogspot.com/-673IkhhL9Jg/V488VwNQAqI/AAAAAAAABvg/LnOy57qaO3wM-D2dRG7TRIsTT1vHn18uQCLcB/s320/Hidra%2Bmj%25C3%25B8%2B2016.jpg" width="320" /></a></div>
<br />
Ikke nogen overmodig eller lang ferie, vil nogen hævde, men længe nok til, at vi kom ud af rutinerne herhjemme, ud af hverdagen, lige præcist nok til, at jeg nu sidder med vemod i hjertet, og tænker, at hverdagen har stjålet min elskede fra mig.<br />
<br />
Der er markant forskel på, hvordan vi er med hinanden, hvordan og hvad vi taler om, hvor ofte vi smiler, ler, kysser. Måske er det derfor, der nogen gange indsniger sig en vis form for irritation over Bondemandens hverv, når der står sommerferie i kalenderen, og ingen har skole, studier, foredrag at passe. Han har altid, og har altid haft, svært ved at acceptere, at vi andre ikke foretager os ret meget i juli måned. <br />
Og nu er høsten i gang. Der rases og regeres, med store maskiner, siloer, plantørrerier, vogne, traktorer, der planlægges og kommanderes. Kaffe hid, aftensmad did, hvem, hvor, hvor mange... Og morgenmadsbordet, med et varierende antal sultne stald- og markfolk er snart det eneste tidspunkt, hvorpå jeg ser ham. Det må jeg så lære igen i år. Den halve time, mens andre nyder hans opmærksomhed, og dagsplanen så småt sættes i værk... <br />
<br />
Hverdagen og høsten har stjålet min elskede -<br />
mjø ;o)http://www.blogger.com/profile/15546216222436353725noreply@blogger.com2tag:blogger.com,1999:blog-4106729064980898180.post-91341170558459850302016-07-04T11:04:00.003+02:002016-07-04T11:04:35.518+02:00Betydningsfulde roserJeg fik roser i går. Her næsten 10 måneder efter udgivelsen. Betydningsfulde roser.<br />
De Tavse Vidner bliver stadig læst!! Nogen har sågar "gemt" den til deres sommerferie, og melder tilbage når de kommer retur, velnærede og solbrune, fyldte af energi. <br />
"Hvornår kommer der en to´er," spør de... <br />
<br />
Jeg har ikke ro. Det er jeg nødt til at skuffe med, jeg har hverken tid eller ro, eller fyldt nok på endnu, til at jeg kan komme ordentligt videre med to´eren - det er "den svære to´er" denne gang, må jeg vist sande.<br />
Andre har læst eller genlæst Bondeanger og spør´ efter en TRE´er... <br />
Jeg ved ikke, om jeg vil kunne skive den. Måske. Det er, som Bondemanden ofte siger, (samtidigt med at han kigger forarget i min kalender) "bare at beslutte sig og så sætte sig" ... <br />
På sallingbomål lyder det ikke særlig rart: "De´ da bår å sæt sæ, og så skryw! Så kåm i gång". <br />
<br />
Jeg skal nok komme videre, jeg er jo faktisk "i gång" - mest med De Tavses efterfølger, og det bliver lige så intens en proces, som læsningen af de Tavse har været for hende, der meldte tilbage i går... <br />
"Jeg læste til klokken fire i morges".<br />
Så gider jeg godt sætte mig og "kåm i gång".<br />
mjø ;o)http://www.blogger.com/profile/15546216222436353725noreply@blogger.com2tag:blogger.com,1999:blog-4106729064980898180.post-89740030090927929142016-06-29T13:26:00.002+02:002016-07-01T17:51:16.364+02:00Sommer og ferie og flintrende travlt i køkkenetDet bedste ved årstiden er, at alle kommer hjem på ferie. <br />
Det værste ved årstiden er, at alle kommer hjem på ferie. <br />
Mit køkken er i konstant fare for overdreven brug og diverse irrationelle tømninger af skabes indhold, alt er ikke-helligt, og mangler der noget, er der hurtigt en depeche i Brugsen for at supplere. <br />
I dag, og det er ikke løgn, var der 18, der drak morgenkaffe mellem klokken 0900 og 0930. Atten. Og de 32 friskbagte boller, fødselsdagsboller med Ølandshvede og kardemomme, blev spist på nær en halv. (Den fik jeg selv til frokost). <br />
Nu er der så lavet en fars af 1½ kg skinke til kødbollerne i boller i karry, som de unge tager med sig til aftensmaden, fordi Bondemanden og jeg har andre planer. Planer, som også indeholder en stor portion mad...<br />
Tærtedej og brøddej lagt på køl.<br />
Om to timer skal vi lave sovsen med æble og løg og masser af karry, så den kan nå at sætte sig inden aften, og så skal dejen bages til flutes, og der skal skrælles og sauteres grønt til tærten, som så også må i ovnen... (Godt, jeg har to!)<br />
I morgen tidlig bages der igen. Og i morgen formiddag skal der laves rugbrødsdej, for de fire rugbrød der blev bagt i lørdags, er snart væk, og sådan en surdej skal have sin tid, og fredag er det sidste nok ædt, og der skal bages igen, og aftensmad, og hvad skal vi spise til frokost, vi gider ikke æde salat, og hvorfor har du ingen Nutella, og hvor er kransekagerne, er de spist, og hvad skal vi have til aften??mjø ;o)http://www.blogger.com/profile/15546216222436353725noreply@blogger.com0