lørdag den 27. oktober 2007

Kan man danse sig til en knæskade på een aften??


Det spørgsmål har jeg stillet mig selv siden i morges, altså henad 09.30, og jeg har, efterhånden som dagen er skredet frem, konstateret at JA, det kan man godt. Jeg har været til koncert med de morsomme og musikalske og på alle måder underholdende herrer Bramsen, Svarrer og Amstrup, og efterfølgende diskodansning på "Rock e fort" - Cirkusfabrikkens nyindrettede danselokale. Det er her omkring uhændelsen med mit ellers meget stabile venstre knæ er indtruffet. Jeg har intet mærket. Først da jeg vågnede i morges. Og jeg er ikke faldet på dansegulvet.
Det tog Sisse sig af.

fredag den 26. oktober 2007

Dagens Vejr

- en let klam dis ligger over mark og skov, og gør både inde og ude trist.

torsdag den 25. oktober 2007

USA

Alting er STORT i USA. ALT. Bilerne, burgerne, højhusene, hotellerne, vejene, vennerne og selv kørestolene i lufthavnene er dobbelt så brede, som dem herhjemme.
Sisko skulle være værd at se. Nuancerne er mange i så stort et land, og jeg har kun set det bedste. Grand Canyon er imponerende. Las Vegas ditto. San Francisco smuk og multifarvet. Cupertino tilbyder gule Hummer-køretøjer til 150.000 kr.
Og det er snart Halloween - så vi har fået græskartærte på ægte amerikansk! Og set lig kravle op af græsplæner, og skelletter hænge i træerne, og græskar så store som badebolde er ikke et særsyn.