Længe ventet...

I går fik jeg plyndret vores juletræ.
I dag kommer det ud.
Tågen ligger tæt over Salling, og vi venter. Venter på den ventede storm, med vindpust af orkanstyrke, som meterologerne har sat os i vente. Vente.

"Svinestierne"

pyyha... ! Det tog en halv dag at læse den, og den skal læses på en halv dag. Man kan ikke bare stoppe op midt i den. Den er grusom. Den er ond. Og den er en af grundene til, at jeg aldrig skal være lærer mere. Der er børn, der lider så meget, at man får ondt i hjertet af det. Og man kan som regel hverken gøre fra eller til. Det er derfor, det er så ondt! Og utroligt, og stærkt, og skræmmende.

Pakker og post

Dette var, hvad der mødte mig i min entré, i mit store brevindkast, da jeg tidligere i dag løb ned for at sige hej til postbudet. Landpostbudet havde sat 7 store pakker i mit ureglementerede brevindkast. Og ærlig talt, så ved jeg ikke hvordan postbudet skulle ha´ proppet de 7 pakker ind gennem et almindeligt brevindkast, endsige fået dem ind i en moderne STORBREVKASSE, hvis jeg havde haft sådan en...
Jeg har fået et brev fra Søren Ravn Jensen. Det er ham, der er vicedirektør i Post Danmark. Han siger, i meget pædagogiske vendinger, at jeg SKAL have et reglementeret brevindkast. Det står selv i loven.

Smuk smukkere Norge

I sneklædt vinterlandskab kørte vi i aftes hjem fra Vrådal til Larvik for at nå færgen hjem. Det var en helt igennem fantastisk afslutning på 3 dages skiløb. Sneen dalede stille ned, det frøs 3-4 grader, og bilerne kørte på snedækkede veje. I Norge salter og gruser man ikke pga. sne og frost. Så alt er hvidt, selv vejene ser rene ud, og det er en fornøjelse!
Vi havde snekæderne med - just in case - men fik dem aldrig ud af kufferten. Vi kørte pænt!
Og skiløberne er klar igen om en uge, har de meddelt!
Der er ikke noget så herligt, som en flok unger med røde kinder og ski på fødderne, der griner hver gang de tager liften op, op, op, for så igen at komme susende ned 20 minutter efter!
Vrådal kan anbefales.
Norge for krop og sjæl!