Måske hænger det sammen med, at jeg hungrer efter at få at vide, at jeg har gjort det godt nok. Efter 3-4 års arbejde, on-of, synes jeg, at jeg fortjener, at nogen anmelder. Heldigvis er der rigtig mange, der allerede har tygget sig igennem bogen, og som har været utroligt søde til at melde tilbage. Læsernes dom.
Jeg har faktisk også fået midtvejsmeldinger: "Nu er jeg på side 130", "Indtil videre synes jeg godt om det, jeg læser", "Hvad sker der med Maren?"
Det sidste har jeg så ikke svaret på... jeg har i stedet spurgt: "Er drengene nået til Ribe?" eller "Hvor er Siri?" bare sådan... for at kunne holde en dialog...uden at afsløre for meget.
Men altså. Jeg venter. Og venter. Og det er til at blive skør af. Men lige pludselig sker der nok noget. Og så HAR det bare at være godt. Ellers græder jeg...
Jeg har givet mig selv et par nye løbesko. For dog at gøre noget.... De er satme grimme!!!
