mandag den 15. januar 2018

Udgivelsen i marts

nærmer sig - og jeg læser korrektur på "Gudruns Arv".
Det er både skræmmende og fint. Jeg glæder mig over mine hovedpersoners liv, deres trængsler, deres sejre, deres børn - for sådan nogle får de nemlig, her i anden bog om De Tavse Vidner.
Jeg har sådan set kun et problem: jeg vil gerne skrive endnu mere om dem, Asger, Maren og Rasmus og Gudrun, men jeg har besluttet mig for, at et helt anderledes projekt skal gøres færdigt først. Også et bogprojekt. Men de tavse trækker i mig, kan jeg mærke, mens jeg skriver kommaer, flytter afsnit og retter trykfejl i den opsatte tekst.
Uha.
Bare jeg ikke falder i "middelaldergryden"... Eller, måske skal jeg bare falde i, flyde med, få dem aflivet af alderdom, og givet dem oplevelser, sådan som jeg tænker, de kan have været i Aalborg, Selde og på havet, der midt i 1500-tallet...
Nå, men nu må jeg videre. Med Gudrun. Og hendes arv...