torsdag den 13. september 2012

En Bro

På vejen fra Thisted til Struer skulle vi passere Vilsundbroen - himlen var blå, fjorden ligeså, og turen bød på lidt af hvert mht vind og vand. Men det var først senere...
så kom der vand
og her er Sallingsund - det er Fulton til højre
 

tirsdag den 11. september 2012

Naja af Sundsøre


Den hér udsigt skal jeg se på de næste fire dage - om natten ligger jeg med hovedet helt ude i stævnen, under dæk, dog, og lytter til knirkelyde fra Naja og de andre træskibe, som fra i dag sejler Limfjorden Rundt - en træskibskapsejllads for gamle træskibe og andre med master og sejl!
I år er der jubilæum - 25 års - og der er udgivet en bog i samme anledning.
Læs om Limfjorden Rundt og om, hvordan Limfjorden Rundt blev opfundet på Fur her.
Jeg glæder mig som et lille barn til Juleaften - jeg har bagt boller og lavet en lagkage - Naja blir en fest!!!

mandag den 10. september 2012

3 måneder fra nu

bare til info... Billede fra ca 10. december 2009 - man kan jo helt gå og glæde sig...

søndag den 9. september 2012

Den nye børnebog

Jeg har været igennem billederne for gud-ved-hvilken-gang - og kan snart ikke finde på flere at slette. Ja, slette - hjerteblod hver gang, men nødvendigt, hvis ikke bogen skal ende på 134 sider.
Der forestår et stort stykke layout-arbejde. Altså. Jeg har gjort min del, nu skal Bitten på Turbine igang med sin del. Som jeg betaler hende for. Sidst vi lavede en bog sammen, gik det meget godt synes jeg. Faktisk rigtigt godt.  Sådan et professionelt menneske, som ikke laver andet end at layoute, har mange flere vinkler og mange flere skøre indfald til beskæringer, end dem jeg kan finde på. Godt man kan få hjælp, når man trænger.
Jeg skal også ha hjælp til at få det hele sendt via nettet. Det er store mapper med mange bit, der skal "flyves" til Århus.
Vi har aftalt, at bogen skal komme i foråret 2013.
Men inden da - layout, beskæring, korrektur, finpudsning, korrektur, tryk, lagerhotel, regnskab...