torsdag den 13. august 2009

Stort og småt


Jespers bog

skal i mappeform med til grafiker Bitten i Århus i morgen - jeg sorterer billeder og skriver rettelser... blir man nogensinde færdig med at rette og redigere i noget man synes skal være rigtigt godt?? Jeg tvivler efterhånden...

tirsdag den 11. august 2009

Så sad hun dér

og ventede på, at tiden skulle gå og tiden blive til den tid, hvor hun skulle sige farvel til sin mor. Det blev tiden så en halv time senere, og det var vådt og krammet det knus hun fik, inden hun gik op af trappen sammen med de andre 12 Rotary Exchange students, som skulle med fly til Frankurt og derefter Seattle. Hun burde være landet nu...

mandag den 10. august 2009

Torden og lynild

Sikke en nat!
Tordenvejret kom i aftes og blev ved til midt formiddag. Alarmerne bimlede og bamlede, og vandet forsvandt, fordi et relæ slog ud i et megabrag, mens jorden rystede!
Der er noget fascinerende ved tordenvejr. Jeg er ikke fri for at være bange, omvendt er fascinationen stor, og jeg kan ikke lade være med at kigge ud efter lyn, tælle sekunderne indtil braget høres...
Det var lige op over her til morgen. Og fornemmelsen af, at man er i elementernes vold uovertruffen!