Det var tilfældigt, at jeg netop så ud af vinduet, da de sprang forbi. Heldigvis ligger mit kamera altid klart på køkkenbordet og jeg tog de første billeder ud af vinduet - jeg har aldrig set så bitte et lam så tæt på! Og da jeg nåede ud af havedøren, troede jeg, jeg måtte opgive, at råen havde hørt mig, at hun ville sætte i galop (eller hvad det nu hedder i rådyrverdenen) og lammet ville følge efter...
Men så skete det mest uventede... lammet vælger at gå i voldgraven og svømme over - for ja, der er godt 1½ meter dybt, dér, lige inden broen og overløbet.... - jeg knipsede løs og her følger billeder af det selvstændige rålam, som uimponeret forcerer bademuligheden, og ser ud til at nyde det!
Forunderlige vidunderlige verden!
Og så forsvandt de - i trav, stille og roligt i solskinnet - og jeg var ved at græde af lykke!
