tirsdag den 13. marts 2012

Links

Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg ikke er sådan en, der lige pludselig vupti tilegner mig nye færdigheder... og det her med at lave sin egen hjemmeside, og få alting til at fungere, har nu efterhånden gjort mig mere end rundtosset.
Jeg var ellers "i skole" en halv dag i sidste uge, men nu når jeg sidder alene, så synes tillærte færdigheder uendeligt langt borte... Det har helt sikkert noget med alder og forståelsen af opbygningen, af hjemmesideprincipper at gøre, men ikke desto mindre føler jeg mig efterhånden helt sat af.
Det er lykkedes mig at lave links og få en del af siden til at fungere. Basics. Fra forsidenmenuen og til diverse koblinger ... det har jeg styr på.
Men så kom jeg i vanskeligheder... Når jeg skal linke til udsendelser, fra andres sider - går der kuk i min planlægning og jeg kan slet ikke huske, ikke genkalde mig, hvordan pokker det liiiige var, det hang sammen. Måske skal jeg bare indrømme mine begrænsninger, og tage en times tid i skolen igen?
Det ender det nok med.
Du kan se resultatet  -  det foreløbige  -  på www.hmkjeldgaard.dk