onsdag den 28. september 2011

Mennesker langs fjorden

lyder overskriften i Land & Livs anmeldelse af Fællesspisning.
Citat:
"Der findes perler i nogle af de muslinger og østers, som hentes op fra Limfjorden. En hel stribe af små fine perler er, hvad Marianne Jørgensen, landmandskone fra Salling, lægger frem i sin nye novellesamling Fællesspisning. Den har fjorden og den nordjyske natur som baggrund for en række troværdige menneskeportrætter. MJ´s fortællinger kommer helt ind under huden på både unge og gamle, kvinder og mænd, der ikke bruger mange ord, men til gengæld handler med stærke følelser. Her er både ærlighed, kærlighed, godhed og vrede. Det er tankevækkende og rørende historier, overvejende med en melankolsk undertone, men også fortalt med humor og pointe, Sproget er veloplagt og ligetil og spænder ikke ben for læsningen. Her er masser af stilfærdig dramatik. Tilsammen giver fortællingerne en overbevisende skildring af livet på landet og de værdier, der tæller."
Jeg kan ikke linke til siden/omtalen - den findes ikke på nettet. Men det gør heller ikke noget. Den findes, derude, i virkeligheden i henved 100.000 eksemplarer!! Tak, Land & Liv!

mandag den 26. september 2011

Infomedia

er et medie, der informerer andre medier og forlag om, hvem der har skrevet hvor og hvad.
Jeg fik en mail med info fra infomedia om Fællesspisning... Udover de fire ud af fem i Flensborg Avis, har jeg været anmeldt på Lolland Falster. Her er man ikke ovenud begejstret. Jeg får tre ud af seks - det er i og for sig meget godt, sådan mediumagtigt, men hvorfor man ikke kan lide mine historiers slutninger, forstår jeg ikke helt. Måske er det i virkeligheden forskellen på vestjysk og lollandsk kultur, der her spiller ind.
Døm selv:
"Her lyser Marianne Jørgensens fortælleglæde i fuldt flor, ligesom personskildringerne er overbevisende.
Men selv om novellerne som udgangspunkt er realistiske, har flere af dem et anekdotisk præg, og i nogle tilfælde er det, som om forfatteren har problemer med at få dem afsluttet. Adskillige af novellerne tynder ud i stedet for at stige eller slutte overraskende. Historien om landmanden, der med ængstelse venter sin kone hjem under en voldsom snestorm, er skrevet som en enerverende thriller, der på grund af slutningen falder sammen og fuser ud.
Og en historie som den om ægteparret, der kommer til byen for at reparere beboernes symaskiner, er glimrende - helt til den tynde utilfredsstillende slutning."
Det er da godt, at de ikke er håbløse, men kun håbløse i slutningen...