Hald-fred og ro!

Det er min næstsidste hele arbejdsdag på Hald i denne omgang. Jeg har af en eller anden utrolig arbejdsom grund, nået det jeg ville, og som jeg havde sat mig som mål. Mit manuskript til Bondeanger er skrevet færdig om halvanden dag. Det vil faktisk sige, at jeg bliver færdig i morgen. Det skal jeg blive. I dag er jeg nået en tredjedel igennem, med rettelserne, kommaerne, stavemåderne, tilføjelserne. Og når det er gjort. Så skal jeg printe ud.
Og så kommer min førstelæser på arbejde.
Og min andenlæser.
Den første er meget grundig med stavefejl, sprogforståelse, bandeord og andre tekniske detaljer.
Den anden er meget mere large, men pernittengryn med handlingen.
Og når det så er overstået... Så læser jeg det selv igen.
Får rettelser, tilføjelser, forbedringer sneget ind.
Og når jeg har læst igennem for 120. gang - printer jeg, og sender til forlaget.
Jeg er spændt på forside og bagside. Indholdet kender jeg til bevidstløshed... Nogen gange drømmer jeg videre på handlingen om natten.

Det er pisseirriterende ikke at kunne have sine drømme i fred.

Forandringsparat

Jeg har talt i telefon med min forlægger flere gange i dag. Jeg er lidt rundforvirret, men ikke desto mindre har jeg en opgave foran mig, som jeg i den grad er glad for!
Jeg skal aflevere mit manus til "den forkerte roman" den 1. marts. I år.
Helt modsat alt det, han og jeg tidligere har snakket om eller aftalt... Jeg troede jeg skulle skrive den historiske roman færdig, inden jeg skrev i nutid igen. Men det blev ikke sådan. Hald gjorde noget andet ved mig, og mine tanker.
Nu gælder det "Bondeanger".
Den er snart færdig. Ja, i hvert fald er den færdig den 1. marts. Det skal den være, ad ovennævnte aftale.
Jeg skal skrive noget der ligner 1/4 mere end det, jeg allerede har.
Eller måske mere.
"Det gør ikke noget, hvis den er længere end den første", sagde han.
"Okay", sagde jeg.
"Hvad handler den om, sådan mere konkret" spurgte han så.
"Den handler om livet", svarede jeg.
Det tog han for gode varer - og nu har jeg lidt småtravlt.
Jeg skal have læst op på, hvordan et fladskærms-tv splintres, hvornår der var Madonna-koncert i Berlin, og hvor sandsynligt det er, at en kvinde midt i trediverne får konstateret livmoderkræft og dør af sygdommen.
Hm.