torsdag aften

Krykkerne er rejst til Skive.
De skulle til navigation. JA. Det er noget mandenoget, som startede for to måneder siden, og som er meget vigtigt. Så vigtigt, at man er nødt til at deltage hver eneste gang, for at følge med. Der er også lektier. Og søkort.
I aften var der dog ikke så meget navigation - mest juleafslutning, på pub.
Jeg er noget spændt på, og de kan gå selv eller blir båret, krykkerne, når de engang lander i mit køkken....
Mens jeg venter, har jeg sat en obligatorisk PLUMKAGE i ovnen.
Den hører Julen til.
Og smager... himmelsk!

dag 3

Utålmodighed er også en slags dyd, og fostrer mange og nye idéer.

1) krykke nummer 3 og 4 (så er der to sæt og man kan skifte til indekrykker eller udekrykker)

2) anordning så man kan køre motorcykel med et ben ( se billede)

3) man kører (op for at besøge sin moar, som ikke har været på sygebesøg, det skarn...)

4) man finder en kontorstol (så man kan hvile sit knæ på stolen, og samtidigt trille lidt rundt)

Efter alle disse anstrengelser har man nu lagt sig tilrette i sofaen, for at se "Venner" sammen med yngstebarnet.

Tillige har man udstukket ordre om aftenskaffe, så det møde man skulle ha været til, kan holdes hér i huset i stedet for...

Jeg tror, jeg går og lægger mig....

Dag 2

Dagen i dag har budt på flere udfordringer - også nogle uoverkommelige...
1) madlavning ( dog assisteret af sønnen, og siddende på en stol)
2) transport af sig selv til loftet (fordi det er der, badeværelset er stort nok til at huse ham)
3) demontering af tøj (hér fik han dog hjælp af undertegnede)
4) selve badet ( stående på ét plastikposeindpakket ben, uden krykker)
5) barbering (siddende ved en ikke-handicapvenlig håndvask)
6) påklædning ( han måtte selv i skabet efter en ren t-shirt)
Nu er sofaen indtaget igen - man er træt.
Det er jeg også.
Godnat.

Dag 1

Farmand er nedlagt med krykker.
Der tages visse hensyn, og der serviceres jævnt.
Gulerødder ( i et desperat forsøg på at holde vægten),
vand ( for at sluge de hvilebringende piller),
fjernbetjening ( så han selv bestemmer hvad han gider se i flimmeren),
forsyninger ( så han alligevel ikke sulter),
- og alt i alt har dagen bragt ham frem og tilbage mellem sofa, kontor, sofa, toilet, sofa, køkken, sofa, kontor, sofa osv osv ca. 25 gange.
Nu er han træt. Han har fået vand i flaske, 2 pinex og sin mobil på natbordet (så han kan ringe til sin hustru, som stadig sover i soveværelset ovenpå, hvis og såfremt han skulle få brug for hjælp)
- og der er kysset godnat og puttet dyne.
Jeg er også træt.
Godnat.

Krykker

Det skulle jo ske på et tidspunkt.
Og det gjorde det så i dag - i formiddags, faktisk allerede - og katastofen er intakt endnu, her ind under midnat!
Bondemanden har været på sygehus for første gang i sit liv, han fik tappet blod og alt muligt, blev bedøvet, og skåret i - og syet i, og sat sammen med en såkaldt "walker bandage" - som ikke må støtte på jorden i... hold fast... samfulde 5 uger..
Akillessenen sprang ved hop fra minilæsser.

Der er dømt sengeleje og sofa, og det er allerede en prøvelse...

Det er ikke godt. Men han er syet og lappet, humøret har ikke taget skade - endnu -
Jeg tror det næste der kommer, er en uhelbredelig form for selvmedlidenhed... bare vent...