Når katten er ude...

danser musene på bordet = maler musene væggene i huset...Siden sidste vinter har vægge og paneler været klar til en omgang maling. Nu er Bondemanden rejst på sin årlige 12-mandsforeningsstudierejse, og her males på livet løs. Sidst han var væk, malede jeg i stuen, tidligere har det været badeværelse, soveværelse og en enkelt gang vinduer. Måske er det derfor, han ikke kan huske, at han nogensinde har set mig male???
Det lyder altid: "Jeg har malet hver eneste panel, hver eneste dør og hver eneste væg i det her hus", og om min indsats lyder det: "Du har aldrig malet andet end et par billeder til væggen"... Hvilket IKKE stemmer overens med virkeligheden. Denne gang har jeg godt nok håndværkere til arbejdet - efter sidste års renovering af terrassen, og isætning af nye vinuder og døre, var der lige lidt mere spartel- og maler-arbejde, end jeg havde mod til at komme i gang med alene. Pt. ser det ud som om det hele er færdigt inden i morgen aften. Skøøøønt....
Så er huset sommerklart til feriegæster og terrassenydning - for første gang nogensinde i dén ende!
Billeder følger...

En besynderlig oplevelse

Jeg har fået en underlig mail. En god ven har bedt mig lade være med at sende flere breve, mails, sms´s eller på anden måde opretholde kontakten. Det er meget mystisk - jeg sidder tilbage med en fornemmelse i maven af, at jeg et eller andet sted har gjort noget galt, siden jeg fortjener at få sådan en besked. Jeg tænker, at jeg er vraget, kasseret, fundet for let, og jeg ved stadig ikke, hvad jeg har gjort galt. Bondemanden ryster på hovedet og siger til mig, at det ikke er mig, der er skør, eller mig, der er ved at blive det. Nogen gange er mennesker bare ikke, hvad man troede, de var.
Det er ubehagelig og utryg fornemmelse. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om noget af det, jeg gennem vores venskab har fortalt af personlige ting, nu vil blive brugt imod mig.
Eller om det bare er et forsøg på at luge ud blandt vennerne. Det kunne jeg måske forstå, hvis mediet havde været facebook. Dérinde skal man rydde lidt op engang imellem. Men en ven, som man har været ven med i det virkelige liv... Dét er virkelig mærkeligt.
Måske er der en forklaring. En forklaring som jeg synes, vedkommende skylder mig - en forklaring som jeg nok aldrig får.
Pyt. Hvis vennen kan undvære mig, kan jeg også godt undvære vennen.
Sådan må det være.
Alligevel er jeg lidt tom indeni. Og forbløffelsen sidder i mig endnu.