Velkommen i klubben

sagde de, veninderne, da jeg stolt annoncerede, at NU havde jeg erhvervet mig et kørekort til trailer, og det næsten uden sværdslag....
Hooold nu kæft, hvor har jeg godt nok ikke haft særligt let ved at lære at bakke med trailer...
Og så kan man jo lære det... Dårlige vaner betaler sig aldrig!!
Jeg har nemlig kørt med trailer mange mange gange gennem de sidste 10 år, og jeg har været rædselslagen for at bakke, hver eneste gang, jeg har haft lånt en trailer. Jeg har faktisk været så skrækslagen, at jeg har sørget for kun at køre steder hen, hvis jeg har vidst, at jeg kunne komme derfra, UDEN at skulle bakke... Og hvis det har været helt umuligt at undgå, har jeg altid allieret mig med en bak-kyndig,(typisk en mand), som så har udredt miseren for mig... Pinligt.
Men ikke desto mindre sandheden.
Og HVIS det uheldigvis faldt sådan, at jeg ikke kunne undgå at bakke, og der ingen hjælp var i nærheden... ja, så har jeg siddet næsten omvendt i bilen, med nakken drejet af led, for at se bagud af bagruden, når jeg forsigtigt lagde an til en slags bakken, og jeg har kørt frem og tilbage utallige gange, for at få "lortet" til at gøre, som det skulle...

Nu kan jeg. Jeg bakker med spejlenes hjælp. Og jeg kan gøre det. Næsten hver gang, og næsten uden at skulle køre frem indimellem. YES!

Og hvad sker der så, da jeg er oppe til køreprøven? Der sker ikke en skid! Den motorsagkyndige minder mig om, at jeg skal huske at dreje hovedet og kigge bagud, når jeg skifter vognbane - men jeg får ikke besked på at bakke en eneste gang!!! Jameeen, véd I hvad??? Det eneste sted jeg skulle bakke, var inde på politigårdens parkeringsområde, da vi var færdige med at køre, og jeg skulle bare ramme ind i den afmærkede bås. Ikke engang koble fra, skulle jeg?!!
Ja, jeg spurgte selvfølgelig, om jeg skulle stige ud og koble fra, inden vi skulle lave papirerne, da vi kom retur.
"Det har jeg jo set, du godt kan"
"Hvad?" (her ligner jeg cirka et stort spørgsmålstegn i hovedet)
"Vi står jo og holder øje inde bag vinduerne"
"??"
"Ja, du kan både køre frem og tilbage med traileren, og koble til og fra, men det vigtigste er, at du kører rigtigt godt".

Så stak jeg ham osse hånden og takkede mange gange!
Velkommen i klubben

Rigtige damer har Trailerkørekort

Familieforøgelse

Sylvester... Det hedder han. Han er vel ca. 10 uger gammel og noget af en tøsedreng. Han gemmer sig helst under Fimpens dyne, det sekund den store farlige Sally Sørøver nærmer sig. Og så hvæser han. Intenst... Også af os, på to ben, hvis ikke vi liiige har meldt vor ankomst behørigt med larm eller hosten. Jeg vil ikke sige, han er køn. Vi har før haft kønnere kattebørn i familien, men ham her, var særligt udvalgt og bestilt fra før fødslen, så vi var jo nødt til at tage ham.... sådan sir jeg til Sylvesters retmæssige ejer, Fimpe-barnet, som har påtaget sig en opgave, vi er spændte på, om hun løfter.
Indtil videre går det meget godt. Kattebakke (aka kattelokum) blir behørigt tømt flere gange dagligt, Sylvester lider ikke af sult, og miav´er han ynkeligt, er hun der som en mis....
Kun i de tidlige morgentimer gir hun fortabt, og lukker døren til sit værelse hårdt i, efter at ha afleveret ham i køkkenregionerne. "Han er for vild, han har for meget energi til mig lige nu" siger hun, og sover yderligere et par timer.
Det er nu meget godt. Så er der ro fra dén front, og Sylvester har mulighed for at gå på opdagelse uden en pyller-mor i hælene...

Sidste, sidste, uge med eksamen

Det ældste barn kæmper sin kamp. Hun er "oppe" i samfundsfag i dag, i noget nymodens pjank, de har opfundet på gymnasierne, noget som de kalder en 24-timers prøve. Det går stort set ud på, at eleverne trækker en samling tekster, der relaterer til et emne, de har arbejdet med i årets løb, og så skal de skrive en synopsis, som de fremlægger 24 timer senere, taler ud fra og eksamineres i. Hér i huset arbejder vi en del med EU og demokratibegrebet i dag...
Og i morgen, når klokken blir middagstid, har jeg to piger, der er færdige for i år, og en dreng, hvis største eksamensbedrift var at bestå speedbådskørekortseksamen i fredags... Drengebarnet har ikke ferie før fredag, men eksamenerne er han vel ovre. Jeg synes ikke, han har gjort så voldsomt meget ved det - men der er nogen, der har belært mig om, at drenge generelt ikke slår til, før de skal til noget afgørende. Og afgørende, det syntes han så ikke at 10. klasse var. Det var nærmest kun i vejen...

Og vejen fører os så direkte over i min kommende eksamen!! Jeg skal til eksamen på fredag. Ældstebarnet skal torsdag, men for mig er det den første eksamen siden 1991. Og der står trailerkørekort på opgaven! Urgh! Jeg er spændt, spændt, og omvendt - jeg har jo kørt med trailer så mange gange, at det kommer til at gå som en leg ( bilder jeg mig ind) og jeg skal bare huske (hér har vi problemet: huske) at jeg skal dreje modsat for at få bagenden til at svinge den rigtige vej, og jeg skal forvente, at han leder mig ind i højrevigepligtsområderne i byen, bare for at teste, om jeg har læst på lektien... Det er foruroligende at vide, at man godt kan, men ikke må, og skal bevise, at man kan, før man må...