Det ældste barn kæmper sin kamp. Hun er "oppe" i samfundsfag i dag, i noget nymodens pjank, de har opfundet på gymnasierne, noget som de kalder en 24-timers prøve. Det går stort set ud på, at eleverne trækker en samling tekster, der relaterer til et emne, de har arbejdet med i årets løb, og så skal de skrive en synopsis, som de fremlægger 24 timer senere, taler ud fra og eksamineres i. Hér i huset arbejder vi en del med EU og demokratibegrebet i dag...
Og i morgen, når klokken blir middagstid, har jeg to piger, der er færdige for i år, og en dreng, hvis største eksamensbedrift var at bestå speedbådskørekortseksamen i fredags... Drengebarnet har ikke ferie før fredag, men eksamenerne er han vel ovre. Jeg synes ikke, han har gjort så voldsomt meget ved det - men der er nogen, der har belært mig om, at drenge generelt ikke slår til, før de skal til noget afgørende. Og afgørende, det syntes han så ikke at 10. klasse var. Det var nærmest kun i vejen...
Og vejen fører os så direkte over i min kommende eksamen!! Jeg skal til eksamen på fredag. Ældstebarnet skal torsdag, men for mig er det den første eksamen siden 1991. Og der står trailerkørekort på opgaven! Urgh! Jeg er spændt, spændt, og omvendt - jeg har jo kørt med trailer så mange gange, at det kommer til at gå som en leg ( bilder jeg mig ind) og jeg skal bare huske (hér har vi problemet: huske) at jeg skal dreje modsat for at få bagenden til at svinge den rigtige vej, og jeg skal forvente, at han leder mig ind i højrevigepligtsområderne i byen, bare for at teste, om jeg har læst på lektien... Det er foruroligende at vide, at man godt kan, men ikke må, og skal bevise, at man kan, før man må...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar