Sylvester... Det hedder han. Han er vel ca. 10 uger gammel og noget af en tøsedreng. Han gemmer sig helst under Fimpens dyne, det sekund den store farlige Sally Sørøver nærmer sig. Og så hvæser han. Intenst... Også af os, på to ben, hvis ikke vi liiige har meldt vor ankomst behørigt med larm eller hosten. Jeg vil ikke sige, han er køn. Vi har før haft kønnere kattebørn i familien, men ham her, var særligt udvalgt og bestilt fra før fødslen, så vi var jo nødt til at tage ham.... sådan sir jeg til Sylvesters retmæssige ejer, Fimpe-barnet, som har påtaget sig en opgave, vi er spændte på, om hun løfter.
Indtil videre går det meget godt. Kattebakke (aka kattelokum) blir behørigt tømt flere gange dagligt, Sylvester lider ikke af sult, og miav´er han ynkeligt, er hun der som en mis....
Kun i de tidlige morgentimer gir hun fortabt, og lukker døren til sit værelse hårdt i, efter at ha afleveret ham i køkkenregionerne. "Han er for vild, han har for meget energi til mig lige nu" siger hun, og sover yderligere et par timer.
Det er nu meget godt. Så er der ro fra dén front, og Sylvester har mulighed for at gå på opdagelse uden en pyller-mor i hælene...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar