Jeg er blevet inviteret til at være en af deltagerne i DRMidtVest´s program, "Bagholdet", som hver lørdag formiddag mellem 9 og 10 så at sige "snakker ugen færdig".
I morgen er første gang jeg skal på. Urgh...
Heldigvis er det Carl Horslund, der er vært i morgen. Han har en stemme som fløjl, og hvis ikke han kan få mig til at slappe af og sige kloge ord, så ved jeg ikke hvem, der kan!
Jeg er spændt, glæder mig - og samtidigt er jeg skræmt fra vid og sans - gad vide, om jeg overhovedet kan sige noget? Min stemme er pyntet af en tør plet, lige dér hvor man synker, og gad vide om det kan kureres med varm urtete og Strepsiler?
fredag den 20. november 2009
torsdag den 19. november 2009
Slagtedag
Helt som "i de gode gamle dage" er det her i stuehuset en tradition, at der hvert år inden Jul, i mere eller mindre GOD tid inden Jul, slagtes en gris. I år er vi i god god tid.
Grisen kom på desken i sidste uge.
Og som traditionen byder, så er det med hjemmelavet medisterpølse (og leverpostej og rullepølse) at Julen fejres hos os. Problemet er bare, at den hjemmelavede medister skal .... hjemmelaves.
I år lykkedes det for min mor og mig at sætte begge vore mænd i sving med dén proces, samtidigt. Jeg ved ikke, hvad vi sagde, men på et tidspunkt tog de nærmest over, og gjorde medisteren til deres egen!
onsdag den 18. november 2009
Stolene
Her står de så - sat lidt væk, i skammekrogen, i udhuset, stolene fra det forrige århundrende, som vi har kigget på og gået forbi mange gange. Nu har jeg bestilt tid til dem. Næsten som hos frisøren. De skal peppes lidt op. Have nyt betræk og stoppes lidt ud hist og her, have reguleret en knap og sådan.
I dag har jeg taget stof ud!
De ender med at blive helt pæne, det er jeg sikker på.
Indtil det blir tid, har vi sat dem ud.
Så kan de stå og drysse halm og stuffing i fred og ro Julen over.
I dag har jeg taget stof ud!
De ender med at blive helt pæne, det er jeg sikker på.
Indtil det blir tid, har vi sat dem ud.
Så kan de stå og drysse halm og stuffing i fred og ro Julen over.
tirsdag den 17. november 2009
Inger med det røde hår
Her står Inger Støjberg med armene hvilende på Grundloven. Alle nyvalgte folketingspolitikere skal skrive under på Grundloven, inden de indtræder på tinge. Man skal skrive under med en reklamekuglepen. Det er noget med holdbarhed af blækket. De har undersøgt det!
Men Inger havde fået en fin fyldepen af sin moster og onkel - dén ville hun SÅ gerne bruge. Det måtte hun ikke. Og så måtte hun godt alligevel, da hun kunne huske at ha læst i en avis, at klanen Helveg havde een bestemt fyldepen fra gammel tid, som blev brugt når de nye klanmedlemmer skulle på tinge. Man kunne ikke sidde overhørigt, at Inger måske var starten på den nye Støjberg-klan...
mandag den 16. november 2009
Abonner på:
Opslag (Atom)