havde forberedt spørgsmål til forfatteren - i stil med tyve spørgsmål til proffessoren - og det er ikke kedelige spørgsmål, sådan nogle 9-10 årige stiller:
"Hvordan er det at være forfatter?"
"Hvordan får du ideer til, hvad du vil skrive?"
"Har du skrevet lige mange bøger til drenge og piger?"
"Hvad er det bedste ved at bo på landet?"
"Hvordan fandt du på navnene til personerne?"
- og endnu flere, mindst lisså gode spørgsmål, måtte jeg svare på nu i formiddag, da jeg fik lejlighed til at komme i skole igen.
Jeg elsker at være i skole. Det er det bedste! De er så søde, og spørger så fantastisk, sjovt, og jeg måtte svare, at sådan nogle som dem, er med til at give mig ideer til nye bøger, og ideer til navnene på personerne... Christian, Rasmus, Jacob, Mathias, Viktor, Lærke, Clara, Josefine, Laura og Signe hedder de i 2. klasse nuomstunder.... da jeg gik i 2. klasse, hed vi Mette, Charlotte, Karin, Jeanette, Susanne og Marianne og drengene hed Claus, Michael, Søren, Ole og Niels...
Navnene afspejler en tid. Men ungernes nysgerrighed og interesse for "faget", sproget og historierne er universal og tidsubestemt. Jeg er sikker på, at den gode historie holder hele vejen. Og jeg håber, at mine bøger om 30 -40 år stadig kan læses med fryd og interesse af nye børn med andre, nye, gamle navne... gad vide, hvad de hedder om 30 år, dem i anden klasse??
Gerda, Sonja, Ingrid, Elly, Bente ... Knud, Arne, Leif, Viggo eller Egon??
torsdag den 10. februar 2011
mandag den 7. februar 2011
Landboforeningen
holdt et møde i dag. Om vandrammeplanen som er i høring indtil 6. april i år.
Jeg var med til mødet, fordi Bondemanden mente, jeg havde godt af at høre om de mere eller mindre manglende argumenter der bliver "brugt som grundlag for lovgivningen i dette land" - han har længe været frustreret. Og frustreret var resten af forsamlingen også, både før og efter at Videncentret for Landbrug, Kommunens Miljøchef og landboforeningens agronomer havde forsøgt at forklare og fortælle om de rammeplaner, som nu måske blir implementerede i dansk lovgivning, dikteret af EU tilbage i år 2000, men først reelt behandlede af embedsmænd i ministerierne nu, lige inden deadline.
Der var en sær stemning af afmagt og vrede, rettet mod et embedsmandsvælde, som det ikke er muligt at konkretisere, fordi ingen politikere for alvor tør, eller gider, gå ind i debatten.
Nu sidder jeg tilbage med en dårlig smag i munden, en smag af lede over, at ingen tilsyneladende tager mit bagland, mit erhverv alvorligt, endsige gider lytte eller prøve at sætte sig ind i, hvad rammerne for vandplanen indebærer.
Vi blir skældt ud, vi blir hakket på, får at vide, at vi sviner og lugter - ja, men samtidigt er det os, der producerer fødevarerne, det er os, der eksporterer for 40 mia netto hvert år... Jeg synes nogengange, det er beskæmmende, så lidt man politisk interesserer sig for, om landbrugets vilkår er rimelige, saglige og faglige eller ej. Jeg har endnu ikke hørt nogen sige, at landbruget skal støttes og roses for deres indsats for hverken fødevareeksport eller miljø.
Positiv og innovativ - sådan ser jeg langt de fleste bønder - de er modige, de er stolte, de er dygtige - men hvad er takken? Endnu et direktiv, en rammeplan, som blir fyldt ud, uden at man reelt har set på de saglige argumenter!
Jeg græmmes....
Jeg var med til mødet, fordi Bondemanden mente, jeg havde godt af at høre om de mere eller mindre manglende argumenter der bliver "brugt som grundlag for lovgivningen i dette land" - han har længe været frustreret. Og frustreret var resten af forsamlingen også, både før og efter at Videncentret for Landbrug, Kommunens Miljøchef og landboforeningens agronomer havde forsøgt at forklare og fortælle om de rammeplaner, som nu måske blir implementerede i dansk lovgivning, dikteret af EU tilbage i år 2000, men først reelt behandlede af embedsmænd i ministerierne nu, lige inden deadline.
Der var en sær stemning af afmagt og vrede, rettet mod et embedsmandsvælde, som det ikke er muligt at konkretisere, fordi ingen politikere for alvor tør, eller gider, gå ind i debatten.
Nu sidder jeg tilbage med en dårlig smag i munden, en smag af lede over, at ingen tilsyneladende tager mit bagland, mit erhverv alvorligt, endsige gider lytte eller prøve at sætte sig ind i, hvad rammerne for vandplanen indebærer.
Vi blir skældt ud, vi blir hakket på, får at vide, at vi sviner og lugter - ja, men samtidigt er det os, der producerer fødevarerne, det er os, der eksporterer for 40 mia netto hvert år... Jeg synes nogengange, det er beskæmmende, så lidt man politisk interesserer sig for, om landbrugets vilkår er rimelige, saglige og faglige eller ej. Jeg har endnu ikke hørt nogen sige, at landbruget skal støttes og roses for deres indsats for hverken fødevareeksport eller miljø.
Positiv og innovativ - sådan ser jeg langt de fleste bønder - de er modige, de er stolte, de er dygtige - men hvad er takken? Endnu et direktiv, en rammeplan, som blir fyldt ud, uden at man reelt har set på de saglige argumenter!
Jeg græmmes....
Abonner på:
Opslag (Atom)