Måske hænger det sammen med, at jeg hungrer efter at få at vide, at jeg har gjort det godt nok. Efter 3-4 års arbejde, on-of, synes jeg, at jeg fortjener, at nogen anmelder. Heldigvis er der rigtig mange, der allerede har tygget sig igennem bogen, og som har været utroligt søde til at melde tilbage. Læsernes dom.
Jeg har faktisk også fået midtvejsmeldinger: "Nu er jeg på side 130", "Indtil videre synes jeg godt om det, jeg læser", "Hvad sker der med Maren?"
Det sidste har jeg så ikke svaret på... jeg har i stedet spurgt: "Er drengene nået til Ribe?" eller "Hvor er Siri?" bare sådan... for at kunne holde en dialog...uden at afsløre for meget.
Men altså. Jeg venter. Og venter. Og det er til at blive skør af. Men lige pludselig sker der nok noget. Og så HAR det bare at være godt. Ellers græder jeg...
Jeg har givet mig selv et par nye løbesko. For dog at gøre noget.... De er satme grimme!!!
1 kommentar:
Kære Marianne
Jeg har ikke læst anmeldelser af din roman endnu, men jeg er gået i gang med at læse den.
Jeg kan fortælle dig, at du vandt i konkurrence med Jette Drewsen, som jeg først var begyndt at læse. Men på side 15 stoppede jeg op fordi sproget var så intellektuelt og knudret med en masse indskudte sætninger og fremmedord. Da jeg kom til ordet IDIOSYNKRASI (som jeg har et en slags idiosynkratisk forhold til) gled mit blik umærkeligt til siden. Der fik jeg lige øje på DIN roman som lå lige ved siden af på natbordet. Den er godt nok tyk, men alligevel :-)
Jeg blev fanget af historien med det samme. Jeg elsker dit enkle, let forståelige og tilgængelige sprog. Jeg får lige lyst (jeg læser meget sjældent faglitteratur) til at læse lidt op på Christian den anden - ja faktisk generelt perioden.
Selv om jeg - i skrivende stund - ikke er kommet længere end til side 61, så ved jeg allerede nu, at jeg vil have den med på vores årlige formidlingsarrangementer. Jeg arbejder på Horsens bibliotek, og vi tager også rundt i andre kommuner og fortæller om årets bedste bøger. Så klap bare dig selv på skuldrene. Jeg spår at romanen får et stort og voksende publikum, og den vil blive formidlet på bibliotekerne i mange år.
Venlig hilsen Nina Wegner
Send en kommentar