lørdag den 27. oktober 2007

Kan man danse sig til en knæskade på een aften??


Det spørgsmål har jeg stillet mig selv siden i morges, altså henad 09.30, og jeg har, efterhånden som dagen er skredet frem, konstateret at JA, det kan man godt. Jeg har været til koncert med de morsomme og musikalske og på alle måder underholdende herrer Bramsen, Svarrer og Amstrup, og efterfølgende diskodansning på "Rock e fort" - Cirkusfabrikkens nyindrettede danselokale. Det er her omkring uhændelsen med mit ellers meget stabile venstre knæ er indtruffet. Jeg har intet mærket. Først da jeg vågnede i morges. Og jeg er ikke faldet på dansegulvet.
Det tog Sisse sig af.

4 kommentarer:

Anonym sagde ...

Det er sjovt, at man bare kan se, at de tre der kommer fra Århus.

Man kan i øvrigt danse sig til en knæskade på langt kortere tid...

mjø ;o) sagde ...

Det værste er faktisk, at jeg i morges styrtede/halvt faldt ned af trappen i et forsøg på at skåne omtalte knæ. Med en forstuvet hånd og brændmærker på fingrene til følge. En helt igennem tåbelig sag, som jeg agter at anse for overstået inden i morgen tidlig. Men så heldig kan man vel ikke være?

Anonym sagde ...

Jamen, du milde! God bedring. Det er nok jetlag, skal du se.

mjø ;o) sagde ...

NIXen Bixen, Karen Blixen - ikke jetlag! Men jeg har hørt om et par stykker, der havde fået influenza af fredagens dansant, så jeg har bare været heldig at slippe med et knæ i spåner og en forstuvet hånd incl. brændsår!