"Venner, det er den slags familie, som man selv vælger ud". citat en meget klog kvinde, jeg kender...
3 kommentarer:
Anonym
sagde ...
Det er sandt, og det bedste er så, hvis man også er venner med i hvert fald bare nogen i sin familie. Noget af det svære ved at blive voksen er at indse, at der faktisk er nogen i ens familie, man godt nok holder af, men som man har svært ved at være venner med. En af mine bedste veninder er min svigerinde. lucky me :)
Min svigerinde Fifi er en slags søster for mig - eller - vi er hinandens søstre, for vi har ikke andre, kun lillebrødre. Dem gider man forresten også først være venner med, når man ER blevet voksen. Min anden svigerinde er hende der fastholder, at vi stadig er familie ... hun husker helt vildt godt! Kan alle ungernes fødselsdage længe før de fylder år, og sender gaver og kort, og det synes jeg er fantastisk dejligt. Selv kan jeg godt glemme at huske sådan noget... (undskyld)
Når lokummet virkelig brænder på er det gode ved familier, at de ikke kan vælge en fra. Ikke rigtigt. Min har i hvert fald ikke gjort det, og det skønner jeg meget på selvom min familie som alle andres er fuld af ligtorne, knyster, skeletter i skabe og mennesker på godt og ondt i al almindelighed. Familie - også den, der inkluderer meget nære venner, kærester etc - er tryg base for sejre og nederlag, og det er hårdt at leve uden.
3 kommentarer:
Det er sandt, og det bedste er så, hvis man også er venner med i hvert fald bare nogen i sin familie. Noget af det svære ved at blive voksen er at indse, at der faktisk er nogen i ens familie, man godt nok holder af, men som man har svært ved at være venner med. En af mine bedste veninder er min svigerinde. lucky me :)
Min svigerinde Fifi er en slags søster for mig - eller - vi er hinandens søstre, for vi har ikke andre, kun lillebrødre. Dem gider man forresten også først være venner med, når man ER blevet voksen.
Min anden svigerinde er hende der fastholder, at vi stadig er familie ... hun husker helt vildt godt! Kan alle ungernes fødselsdage længe før de fylder år, og sender gaver og kort, og det synes jeg er fantastisk dejligt. Selv kan jeg godt glemme at huske sådan noget... (undskyld)
Når lokummet virkelig brænder på er det gode ved familier, at de ikke kan vælge en fra. Ikke rigtigt. Min har i hvert fald ikke gjort det, og det skønner jeg meget på selvom min familie som alle andres er fuld af ligtorne, knyster, skeletter i skabe og mennesker på godt og ondt i al almindelighed. Familie - også den, der inkluderer meget nære venner, kærester etc - er tryg base for sejre og nederlag, og det er hårdt at leve uden.
Send en kommentar