Det var den 16. marts i går.
I dag har jeg fået et brev fra Knud Sørensen, hvori han takker for mit nærvær til hans 80 årsdagsreception på Morsø Bibliotek sidste søndag.
Det er sjovt, dét med rævehvalpene.
Det havde Knud skrevet som dato-bemærkning i brevet.
Det går jeg og hygger mig med i dag.
Jeg er helt alene hjemme.
Jeg gør rent. Pudser vinduer, vasker gulve.
Har hængt sengelinned ud på tørresnoren
- det er første gang i år!
5 kommentarer:
Jeg fik også et brev, hvori han hævder, at han vil drikke min gave med glæde. Hvad var det vi gav, Furøl, ikke? Det er sjovt, at Knud altid skriver det i sine datoer. Natur08 må ligge ved siden af computeren. Sidst jeg fik brev fra ham, var det noget med viben. Det er hyggeligt at gå og tænke på, at ræven får hvalpe i dag. En kold dag, hvis man er Valby-hvalp. Det sner.
Det sner i Valby?? Hos os på Nordsalling er der det skønneste solskin, klar himmel og rygende blæst fra nordvest!
En kold dag i særdeleshed.
Viben, ja!
Og jeg har faktisk læst i en avis i dag, at der kan forventes sort sol i marsken i Påsken!
Så er de trækkende stære på vej hjem. Det vil jeg glæde mig til. Bedstefar har hængt fuglekasser op, gad vide om det er med stærehuller??
Det sner, og nu bliver sneen også liggende, og den mirabellegren, jeg huggede i Utterslev Mose i går står sammen med tarcetterne i vinduet og ser helt forvirrede ud over det. Lyder skønt med stærene. Sort sol er smukt. Jeg har set det på Fanø, hvor der også af og til er hvid sol, men det må du vide, når du har boet i Ribe.
Jeg har faktisk aldrig set sort sol, sådan, så jeg vidste, at det var det, jeg så... I Ribe var jeg jo dengang, jeg var "teen" - og du ved, ligesom jeg, at teens er fuldstændigt utilregnelige - de fatter ikke altid hvad der foregår omkring dem, selvom det er tydeligt for enhver...
Det sidste halve år jeg boede på Fanø, lejede jeg Tante Toves hus, et smukt skipperhus ned til vandet. Fra gavlvinduet kunne jeg se Ribe Domkirke stikke op af vadehavet. Sådan ser den ud fra Sønderho. Ud på foråret, mens jeg pakkede for at rejse til Amerika, sad jeg tit i gavlvinduet og så 'hvid sol' mellem mig og domkirken. Enorme flokke af måger og terner. Det var så smukt, at man er nødt til selv at se det. Det er den slags minder, der binder mig til Fanø, mere end andet. Og ja, der er meget, man ikke ser, mens man er ung, fordi man har travlt med at se på de andre :)
Send en kommentar