Når jeg indimellem kommer til at tænke på mine rejser til Ìsland - så er jeg sikker på, at jeg ikke har været der for sidste gang, og når jeg kommer til at se i min mappe med billeder fra turene - så skal jeg helst derop i morgen!Billedet er taget af Annette Gjessing i 2005. Vi red den rute, der hedder Kjøllur, fra syd til nord, på hesteryg i 6 dage. Det var den mest fantastiske rejse. Gennem landskaber, gennem tiden.
Og hestene var et kapitel for sig...
2 kommentarer:
Hvor ser der smukt ud. kan godt forstå du længes tilbage.
vil sige dig tak for den store støtte og opbakning på min blog - også i forbindelse med Dagen-teksterne. Det har betydet meget for mig, at nogen støttede op om teksterne, der var noget af et kvantespring at bevæge sig ud i. Jeg tror dig og forfatteren Henriette E. M. og så min mor og Mathilde W.C. er de eneste, der savner den. Det er jo helt vildt at have arbejdet så længe med noget, som måske er fuldstændigt effektløst - tænke sig, hvis alt det vi skriver på vores blogge lander i intetheden, har du tænkt på det? Jeg vender af og til den tanke i øjeblikket. Men man gør, hvad man kan med det man kan, ikke?
Men tak, marianne. Og tag da til Island igen. Der er noget klart islansk over dig. Vulkan-agtigt og stærkt.
Selv tak. Det er så lidt. Og jeg savner faktisk at gå ind på din blog og læse Dagen, inden jeg slukker for min pc.
Intetheden er et relativt begreb, for hvis ikke, vi anerkender at intethed findes, så må der jo være noget andet, noget som ER!
Jeg er sikker på, at mange læser med - især på din blog, og at mange savner Dagen.
Mht Ìsland og vulkaner, så går jeg og planlægger i mit stille sind, hvordan og hvornår jeg skal få flettet en rejse ind i min kalender, så jeg kan komme afsted igen, og næste gang sammen med min elskede! Jeg vil så gerne dele dén oplevelse med ham, og han siger han gerne vil dele den med mig!
Han var afsted sidste år, sammen med ældstebarnet, og han er heller ikke færdig med hverken Island eller hesteryggene. Jeg tror vi skal på den tur, der går fra vest mod øst - en lang tur, og det blir så forrygende...
Send en kommentar