mandag den 14. juli 2008

Tredie uge

af sommerferien er lige gået i gang.
Tiden går for hurtigt. Og vi har stadig ikke haft tid at komme i sommerhus, eller på udflugter, sådan, for udflugtens skyld.
I nat blev rapsen skårlagt. Nu vil vi gerne have tørvejr, så høsten kan komme i gang.
Ja, det er sådan, vi siger ude på landet.
Vand har vi i hvert fald fået rigeligt af nu.

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Hej Marianne - har læst din fantastiske novelle Tvivl og googlede dig for sjov. Fandt din blog, så røg gebisset da godt nok lige ned i tastaturet med et plump. For se om ikke du er frue på Kjeldgård i Selde og gift med Henry, der jo er bror til Kirsten, som jeg har gået på HF-kursus på Skive Gymnasium med og boet i kollektiv med engang i middelalderen. Så trækker vi lige vejret engang! Har jeg da feste igennem på dine bonede gulve iklædt partisanertørklæde og atomkraft nej tak emblem? Samme sted har jeg også utallige gange undret mig over, hvordan man – som din bornholmske svigerfar – dog kan spise saltede sild til morgenmad?

Vi er en slags kollegaer – ikke ud i landmandskonekunsten. Nej, jeg har udgivet et par børnebøger. Mit store, svimlende gennembrud som forfatter til dirrende samtidsromaner, mangler jeg dog endnu. Men det kommer – tro mig. Liiiiige om lidt :-)

Lov mig, at du giver Kirsten et stort kram. Jeg håber, hun har det godt? Vi tabte forbindelsen til hinanden, før der var nogen, der kom i tanke om mails og Sms’er. Gode hilsner og pøj, pøj med din nye roman fra Susanne Dencker. www.dencker.info

mjø ;o) sagde ...

Verden er for lille!!! Ja, altså, på den gode og sjove måde - jeg skal nok hilse Kirsten, også kaldet Faster Fifi, opkaldt efter både Alfons Åbergs faster Fifi, og Fifi Jørgensen fra en eller anden julekalender i Holme-Olstrup... Fifi bor i Norge og kommer hjem på ferie på fredag!
Liiige om lidt udkommer min novellesamling "Den dag, jeg slog min hund ihjel" - romanen har jeg liggende i en mappe, den skal bare lige skrives færdig...
Og mit næste projekt er ikke romaner, men en billedbog om "Min islandske Hest" - det glæder jeg mig til, men det er godt nok et stort arbejde med 1500 fotos i mapper, der skal sorteres og kasseres, inden de allerbedste kan sættes op!!
Mine bonede gulve danses der fortsat på, dog uden partisaner tørklæder, men med sølvsandaler og G-Star cowboybukser! Vi har tre teenagere i huset!
Kig endelig forbi min hjemmeside www.hmkjeldgaard.dk - der kan du se mine bøger! og vend gerne tilbage til bloggen hér - det er her, jeg har det sjovt,mens jeg arbejder, bloggen er mine "overspringshandlinger" ...