Min ynglingssang skal synges i dag: "Septembers Himmel" ( er så blå, dens skyer lyse hvide...)
Og sådan er det i dag.
Skønt, skønt.
Men man mærker allerede en kølighed og en duft af råd i skoven. Det lakker mod vinter. Og vemod overskygges af stolthed - at være en del af livet, en del af cyklus. Selvom tro er en trossag, og aldrig rigtigt kommer på tale eller til diskussion.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar