lørdag den 22. november 2008

Facebook

Fagre nye verden - samtlige familiemedlemmer er nu på facebogen...
Vi sidder i hvert sit rum, aj, ikke helt, men flere forskellige steder i huset, med hver vores pc og roder rundt med alle vore venner på facebook.
Nogen vil måske mene, at det var bedre at spille ludo, eller matador, eller trivial, men det gider vi ikke i vores familie. Ingen vil nemlig tabe.
På facebogen er alle vindere - alle kan have venner - alle er "på" - og netværket, det være sig det profesionelle, det gamle-venner, det nye-venner, det arbejdsrelaterede, det gruppe-mæssige (der er mange sjove og dumme grupper at melde sig under) er tilgængeligt døgnet rundt. Man behøver ikke være nærværende i fysisk forstand, og det kunne måske godt få sådan en som mig, til at få dårlige nerver... for hvor er vi henne, når alle sidder ved hver deres pc, og chatter, skriver, læser og ikke SER hinanden ind i øjnene, ikke mærker den andens tilstedevær, ikke føler man er den, opmærksomheden er rettet mod lige nu...
Det er bare en tanke...

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

I øjeblikket har jeg influenza og kan ikke komme nogen steder, og så er Facebook rar. Folk skriver til mig, at de håber jeg får det bedre - og det føles faktisk som en slags ægte netværk. Der er jo ikke noget galt i at folk er søde ved hinanden på den måde.

Men facebook kan også gøre ondt. Facebook kan også bruges til at ekskludere nogen. Og man kan føle sig udenfor, når man læser med de steder hvor man ikke er velkommen. Det er lidt ligesom at være lille igen og i en skolegård.

Men jeg er glad for at du er min ven derinde, Mjø.

mjø ;o) sagde ...

Og i lige måde, D! I lige måde.

Jeg er lidt optaget af, hvad det kan gøre ved os som mennesker, at vi til stadighed, og i højere og højere grad, kommunikerer via blogg´s, facebook,sms´er, mails osv..
Det er et spændende medie, det elektroniske, men der ligger også, helt klart, nogle ekskludrende elementer i det!
Jeg håber bare, at det er min helt private bekymring, og ikke en gennemgående, livslang og truende ting, at ungdommen bruger mediet... Og de rå-bruger det!