er noget nær ikke eksisterende. Der er simpelthen ikke noget tempo. Ej heller flere tempi.
Men jeg tror nu alligevel at Daniel, min brasilianske søn, har lært noget i den måned han har været her. Han har for det første lært at sige godmorgen, tak for mad, i lige måde og tak.
Og så er det lykkedes os at lære ham, at om morgenen er han helt afhængig af ... sig selv!
Som en ekstra service, står jeg op kl 0600, smørrer hans madpakke og ser efter at han kommer ud af røret kl. 0640, så han kan nå bussen kl 0655. Han skal selv cykle de 1500 meter fra gårdsplads til Landevejen, og med 15 minutter, burde han kunne nå det flere gange.
Det kan han så ikke.
Han er så langsom, at misser han en omgang med pedalerne, så vælter cyklen med ham!
Vi overvejer at sætte Duracelbatterier i ryggen af ham, for dem han har med hjemmefra, er vist ved at være ret flade...
Men jeg tror nu alligevel at Daniel, min brasilianske søn, har lært noget i den måned han har været her. Han har for det første lært at sige godmorgen, tak for mad, i lige måde og tak.
Og så er det lykkedes os at lære ham, at om morgenen er han helt afhængig af ... sig selv!
Som en ekstra service, står jeg op kl 0600, smørrer hans madpakke og ser efter at han kommer ud af røret kl. 0640, så han kan nå bussen kl 0655. Han skal selv cykle de 1500 meter fra gårdsplads til Landevejen, og med 15 minutter, burde han kunne nå det flere gange.
Det kan han så ikke.
Han er så langsom, at misser han en omgang med pedalerne, så vælter cyklen med ham!
Vi overvejer at sætte Duracelbatterier i ryggen af ham, for dem han har med hjemmefra, er vist ved at være ret flade...
4 kommentarer:
hehe ... tror du ikke det ville gå hurtigere hvis I gav ham et par løbesko. Måske er det dansk cykelkultur blandet med Nordvestjysk vindstyrke (ind i hovedet), der er problemet? :) Eller sig til ham, at han skal gense alle afsnit af "Slavepigen Isaura", hvis ikke han letter sig. Han ligner en rar dreng.
Uf Marianne, nu pirker du lige til et varmt emne her i huset. heldigvis kan vore børn godt ruppe sig, men landmanden ville ikke at de skulle cykle på vejen hen til bussen, ca 1½ km, så mor her kørte troligt i rigtig mange år :-)
HA! Nu siger du nok LØBEsko... I går eftermiddags havde drengen tilbud om at komme med på min gamle løberute, "byen-rundt", en tur på ca. 5 km, som skulle foregå i adstadigt tempo, og han ville meget gerne med. Kom han dét? Nej. Han sov. Blev ellers vækket et kvarter før afgang, med besked om, at nu var der 20 minutter - så løb jeg, og han var velkommen... yes, I´ll come - sagde han - og sov. Jeg ved sgu snart ikke...
Mht kørsel, Lene - så vil du slet ikke vide, hvor mange børn jeg har fragtet frem og tilbage mellem skole, hal, cirkusfabrik, svømmehal, sejlklub osv i årernes løb. Jeg troede jeg var ved at være færdig med dét, og jo, det er jeg osse, mine biologiske børn køres ikke ret meget mere, og den brasilianske udvekslingsstudent får ikke særbehandling desang..
Han ER en rar dreng. Bare lidt sløv...
Hi hi, hvor kunne jeg lige se situationen med cyklen for mig... Men han må vel misse bussen nogle gange før han lærer det...The hard way...
Send en kommentar