tirsdag den 11. august 2009
Så sad hun dér
og ventede på, at tiden skulle gå og tiden blive til den tid, hvor hun skulle sige farvel til sin mor. Det blev tiden så en halv time senere, og det var vådt og krammet det knus hun fik, inden hun gik op af trappen sammen med de andre 12 Rotary Exchange students, som skulle med fly til Frankurt og derefter Seattle. Hun burde være landet nu...
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
2 kommentarer:
Åh, lufthavne og afsked. Og så med et barn. Men hun får et fantastisk år i Seattle (og det er kun ni timer i en flyver væk), og så kommer hun hjem, og gensynsglæde i lufthavne, er jo en hel anden ting.
Ja, jeg kan tage mig i at tænke, at så skal vi vist ha købt en stak nye flag, for vi har kun et par stykker tilbage der er hele, og når hun kommer hjem, kommer HELE familien og modtager hende i lufthavnen...
Send en kommentar