Jeg har givet mig selv en stor udfordring. At prædike. Eller - rettere sagt, jeg blev spurgt, om jeg havde lyst til at tale i kirken inden et foredrag. Som en optakt til en foredragsaften, plejer man nemlig i Torsted Sogn at lave en lille gudstjeneste - og da jeg blev hyret til aftenen, engang for mange måneder siden, havde jeg ikke nogen betænkeligheder desang. "Jaja, det kan jeg godt" - husker jeg, jeg sagde.
Nu er jeg på Herrens mark! Det er sådan set allerede i morgen, jeg skal prædike. Jeg er lægmand og sagde pænt nej, tak, til at stå på selve prædikestolen. Michael Falck havde ellers haft en vældig oplevelse med at stå dér, blev jeg fortalt - men jeg står i korbuen. På gulvet. I højde med dem jeg skal tale - prædike - for.
Jeg er hverken skuespiller eller sanger.
Jeg er mig, og det holder jeg fast i. Jeg blir på gulvet.
2 kommentarer:
Hvor er det fedt skrevet. Du kan jo tage det der du lige har skrevet på bloggen og sætte det direkte ind i din prædiken. Særligt det med Herrens mark ville være passende.
Kaj Munk, som da han levede af og til var forbi Torsted Kirke, stillede sig også tit for foden af prædikestolen og talte, fremfor oppe på den - så der er dannet præsedens for forfattere.
Tak - præsedens for forfattere... gad vide ... ja, måske skal jeg bare copiere min egen blog ... der er flere steder, jeg synbes jeg har skrevet kloge ting om tid. Og nærvær. For det er det, jeg skal prædike om, tale over..
Men tak for støtten - nu er jeg så på vej hjem fra Herrens mark...
Send en kommentar