Så tog vi sagen i egen hånd, og mens barnet stod ganske stille med den ene arm højt hævet op over hovedet, lykkedes det for moderen at SY kjolen fast på hende... Der sad den så. Godt og længe. Lige indtil barnet om aftenen bad om hjælp til at få den af igen, kjolen... Åh, gudjada... det havde vi helt glemt - at hun ikke kunne selv - og så blev der sprættet op med en Global køkkenkniv - da der ingen sakse var i nærheden, med så spids en spids.... (Fremragende opsprætterkniv, sådan en tomatkniv fra Global!!)
mandag den 3. maj 2010
Hér er hun så -
konfirmanden... smuk og glad og med tillavede krøller, brun som chokolade - "tan in a can" - med kunstige negle og glimmer, og en kjole, hvis lynlås bestemte sig for at den ville sprække ca. 20 min. inden vi skulle køre i kirke... Ikke fordi barnet er vokset, slet ikke, men fordi den garanteret er syet ude i Kinas land af alt for billige "råvarer", som ikke tåler at blive lynet mere end een gang... Vi var liiige lidt uligevægtige i et kort sekund, mens faderen snakkede om sikkerhedsnåle, barnet var sort i øjnene og moderen blev lidt indadvendt...
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
2 kommentarer:
Hun er meget smuk, meget. tillykke med hende.
Tusind tak - ja, hun ligner sin mor... hahaha... ;o)
Send en kommentar