torsdag den 17. juni 2010

Landboungdom

har gennem tre vintre presset Bondemanden, for at få lov til at komme på besøg. Han siger, der lå en halv meter sne, da han i vinter sagde "okay, da, så kom I bare"...
Det, jeg troede, var et besøg i maskinhuset, viser sig at være både lynvisit i maskinhuset og besigtigelse af stuehuset - fortællingen om husets historie står jeg for. Når de har været i maksinhuset og rundt om stuehuset og hørt historien, går de nok en tur i haven, og når de så har været dér, så skal de drikke deres medbragte kaffe, siddende på deres medbragte stole, ved de medbragte borde. Et lille besøg i maskinhuset har udviklet sig!!
Jeg klarede rengøringen, med hjælp fra min mor, og haven var et par gamle mænd i gang med i går. I dag vil Jeppe slå græsset.
Det ender såmmen med, at jeg er klar, når Landboungdom ruller ind i gården i aften kl 19.
Nå, ja, ...., de siger der kommer et sted mellem 150 og 200, hvis vejret er godt. KOM regn, kom sne, kom blæst og hagl ....

1 kommentar:

mjø ;o) sagde ...

de sagde det - og det passede... Og det blæste og var køligt, og den sol, der var blevet lovet, kom aldrig!
Men der var i nærheden af 180 mennesker i alle størrelser og aldre, og de sad i maskinhuset og fik deres medbragte, og jeg fik en kurv med vin og frugt og slik, og det er næsten væk, slikket, og i dag blæser det om muligt endnu mere end i går!