Om en "ti-daws" udvider vi endnu engang familien med en udvekslingsstudent. Denne gang er både kontinent og køn skiftet ud, så istedet for en Brasiliansk dreng, får vi en Nordamerikansk pige! Det bliver rigtig spændende, og vi glæder os meget til at byde Sarah velkommen i vores familie. Både Lærke og Sarah skal starte i 1. g. på Skive Gymnasium efter ferien.
Og derudover skal vi sende Jeppe på efterskole, og Fimpe skal også starte på en overbygnings-skole. Så Sarahs bekymringer om ny skole og nye kammerater kan vi fint sætte os ind i, og jeg har da også skrevet til hende, at alle børn i familien er i samme båd desang..
Selvfølgelig har hun et sprogproblem at kæmpe med oveni, men Jeppe skal reelt flytte hjemmefra, og Fimpen skal til at lære at køre med bus hver morgen kl 0700. Lærke skal til at vænne sig til at bo hjemme, efter 2 års familie-fravær.... Hér går ingen fri!
Og jeg skal bare til at vænne mig til tanken om, at om yderligere 5 år - så er de ALLE SAMMEN flyttet... Dén er ikke rar.
2 kommentarer:
Altså - du kan jo blive ved med at hive udvekslingsstudenter ind efterhånden som dine egne flyver fra reden, så skal du nok få nok at rive i :) Good luck!
Mange tak! Ja, det var jo en mulighed at fylde op med fosterbørn, i samme tempo som de biologiske unger forlader reden... Meeen, jeg tror alligevel, vi holder med udvekslingsstudenterne når den sidst udklækkede flyver herfra frivilligt! Hahaha - hver ting til sin tid! Som Bondemanden siger: Vi skal vel også ha fri engang?
Send en kommentar