tirsdag den 6. juli 2010

Skabe


Man kan skabe sig på mange måder - i går skabte jeg mig i køkkenhaven, som trængte alvorligt til hjælp - med medfølgende ondt i alle lemmer.
Så i dag har jeg skabt mig et ønske om et skab, gammelt gammelt hengemt, som står i den ene fløj og bare venter på at komme ud i solen, lyset og blive gjort rent. Problemet er, at jeg ikke selv kan bære det ud, uanset hvor vildt jeg skaber mig....
Indtil videre er to skuffer blevet vasket og står nu i solen og tørrer sig.
Senere må jeg se, om jeg kan skabe forståelse hos husbond og drengebarn, så de i fællesskab kan løfte skabet ud i lyset - om ægteskabet holder? Dét satser jeg på... selvom han nok vil hævde, Bonden, at det var nemmere at købe sig et nyt og rent skab...
Det har han sikkert ret i, men det er sjovere at skabe noget selv!

4 kommentarer:

d sagde ...

Din blog ser pludselig anderledes ud. Ret så funky. Eller også skaber den sig bare ...?

mjø sagde ...

Den skaber sig... og jeg har vasket skab i sæbespåner og nu skal det blot tørre, før jeg kan se, om der evt. skal større skabstømrer på opgaven...

mjø ;o) sagde ...

Nu med billede og rengjort skab!!

d sagde ...

Sgu da lækkert! Ind i huset med det!