Svaleungerne.
De er dunede endnu, men ikke desto mindre har de fine halefjer, der stikker ud over kanten af ler-mudder-reden, når jeg går forbi. De sidder fuldstændigt stille og trykker sig kun en smule, hvis jeg blir stående for at se på dem. De har lært at skide ud over kanten... og det gør de så! Klat, klat!
1 kommentar:
Ved nærmere eftersyn: Der er fem! Og de er SÅ fine!
Send en kommentar