Arbejde

Jeg skal arbejde. Jeg skal skrive. Det kan da for pokker ikke være så svært, tænker jeg, mens jeg sidder for gu´ve´hvilken gang og surfer på nettet, læser Jp.dk, Berlingske.dk, finder uundværlige småting i webbutikker, surfer blandt heste, der er til salg, og læser anmeldelser af andres litteratur.
Det kan da ikke være så svært. Jeg har dem jo. Jeg har dem liige inde i hovedet, de skal bare skrives ned. Historierne. Det kan da ikke være så svært.

Men det er det. Jeg laver overspringshandlinger, bliver (heldigvis) forstyrret af telefonen, af manden, af ungerne - og forsøger igen at sætte min popo på en stol ( som jeg får ondt over), dernæst på en gymnastikbold (som er lidt for lav) og slutter af med at ligge i sengen og glo op i loftet, mens jeg overvejer....
Jeg skal arbejde. Der ligger mange, mange timer foran mig, hvor jeg bare skal skrive, skrive og skrive. Læse igennem og igennem igen, skrive til, slette, rette og redigere - alt sammen uden egentlig deadline.
Det kan da ikke være så svært, siger jeg til mig selv (igen). Historierne er der. Skriv nu.
Men det er for pokker svært. Jeg har lange og mange overvejelser. Jeg blir sulten hele tiden. Måske skulle man bare løbe sig en tur. Eller ride. Og nej, det kan jo ikke passe. Historien om Vagn, om Bodil og hestene, og dén om sølvbrylluppet, de ligger jo parate - det kan da ikke være så svært?