torsdag den 14. oktober 2010

Havehader

Jeg er havehader.
I dag har der været maskiner i gang derude. En traktor med vogn, og en rendegraver. Rendegraveren trak buske og småtræer op, traktoren kørte væk med dem.
Jeg har gået med min greb og min hund, i hælene på maskinerne og fisket sten, ja, sten!! frem af den jord, der blev blotlagt, når buskene forsvandt. Det udviklede sig til, at både hund og jeg trak i rødder og grene, for at få jorden til at se pæn ud. Kan jord se pæn ud? Ja, det kan den - nypløjet, nyharvet eller nyfræset jord ser pæn ud.
Selvom vi arbejdede længe, hunden og jeg, ser det stadig mistrøstigt ud derude...
Jeg glæder mig til kun græsset skal slåes, og terassen fejres. Måske engang i 2011.
Det har laaaange udsigter.

2 kommentarer:

d sagde ...

Kan godt forstå, at det er godt at holde det enkelt, men en have ude blomster - der skal være blomster i en have, mange blomster! Held og lykke med projektet.

mjø ;o) sagde ...

blomster, ja tak, men ukrudtet der altid følger med, gider jeg ikke. Så ingen blomsterbede = ingen ukrudt.
Men jeg har mit rosenbed. Mine Bonicaroser, kantet med lavendel, og mine krukker med diverse stedmoder, margurit, skt. hansurt, hosta og dalia. Jeg elsker dalia!