Jeg er "kommet til" at sige ja, til noget, jeg næsten har fortrudt igen. Det involverer mere og flere end hele familien, og en hel del arbejde. Og det skal sættes i værk nu, hvis ikke det skal falde til jorden med et stort hult brag, der kan høres viden om.
Så i dag har jeg købt hyacinter, juleroser og et lillebittelille juletræ, som skal stå i krogen i køkkenet...
I morgen skal jeg gøre rent. Mere rent. Og så skal nisserne findes frem.
Her i huset er der nemlig ingen, der synes nisser er djævlens værk... snarere tvætimod.
Jeg har en rigtig-rigtig gammel nisse siddende bag en låge i mit skab - han kommer frem i lyset i december måned, og han har været min, siden den dag, jeg fyldte 4 år, og gik i børnehave i Stilling. Jeg kan huske, som var det i går, hvordan alle de andre børn på stuen fik nisser med hjem, og jeg skulle vente og have den sidste i rækken, fordi jeg havde fødselsdag dér, ind under jul, og så havde de "vældige pædagoger" sørget kækt for, at jeg skulle have min nisse på min fødselsdag. Dét var slemt. Jeg troede aldrig det blev min tur. Men det blev det. Og i år har vi haft hinanden i 40 år...
Hmmm...
Rengøring og nisser. I morgen.
2 kommentarer:
LOL, den slags "paedagoger" har jeg kendt alt for godt!
Ja, i dag kan vi grine af det, men jeg kan endnu genkalde mig fornemmelsen i maven, da jeg stadig ikke havde fået min nisse, dér midt i december, og der var en evighed til JUL!! Velmenende pædagoger... tsk tsk...
Send en kommentar