onsdag den 12. januar 2011

Hold da OP!

I dag har været mindblowing. Først fandt Bjørn en båd i et træ (det var efter at han i nat så en UFO mod nord, dog i jordhøjde) og senere på formiddagen gik jeg en lang tur med en skivekollega med dårlig knæ.


Af hensyn til dette knæ, kunne vi kun gå lige ud, ikke noget med op eller ned eller bakker eller noget... Vi gik i en god lille times tid, før det blev sjovt. Vi skulle nedad, for at komme hjem. Der var ikke nogen anden mulighed, med mindre vi ville samme vej tilbage, og det kom slet ikke på tale. Altså satte vi os og gled på rumperne ned af en lang sti, der nydeligt var markeret som en ridesti, og rimer på glidesti. Der var IS under samtlige centimeter sti, og vi hylede af grin, mens vi, i ordnet rækkefølge, kom helskinnede frem til skovbunden.

Så gik det videre med små forsigtige skridt på en svagt nedadgående sti i det, man her kalder Troldeslugten. Vi kom "modsat", fra Herningvej ned mod Niels Bugges Kro, og her, og jeg indrømmer det blankt, så man pludselig og slet ikke planlagt, undertegnede KRAVLE afsted på en skrænt, der umiddelbart lod sig betræde, men absolut var livsfarlig at gå på!!! Jeg måtte kravle afsted på alle fire, ca. 6-7 meter, med trærødder, skrænt og væltet træ på min venstre side, og meget stejl skrænt der endte i rindende å-vand på min højre. Det har været et syn for Guder. Og ja, jeg er glad for, at ingen (læs: kollega-med-det-dårlige-knæ) fandt på at finde en mobiltelefon frem og tage et billede af mig, som jeg lå der, midt i Troldeslugten, på alle fire.

Senere på dagen har Bo Skjoldborg lært mig noget om at flow-skrive. Jeg keder mig ikke!

Ingen kommentarer: