Det går ikke helt så smertefrit som ønsket...
Det går aldeles fint med rygestoppet, grøntfoderet er en daglig nydelse, alkoholiske drikke trænger man overhovedet ikke til (selvom jeg fik en enkelt kaffe-orange-snaps til morfars fødselsdagsfest i aftes, sammen med svesketriflien, uhmm....) Det er med motionen, der er kvaler...
Jeg var i motionscenteret FiFit i går, i 1½ time, og jeg stod i en gå-step-cross-træningsmaskine i en times tid. DÈT sidder i mine ben idag, og jeg har lovet Bondemanden, at jeg tager med ham i "fitten" ind under aften....
Jeg orker pt. ikke. Men jeg gør det, jeg gør det, jeg gør det!!!
Jeg gir ikke op efter fem dage (spørg mig igen om femten) og jeg véd det jo godt, jeg kender det, jeg har været her før, intet nyt under solen ...
Det tager cirka tre uger, inden kroppen selv spørger, om man da ikke snart skal ud at løbe lidt.... Altså, det punkt, hvor man ikke har ondt-ondt-ondt af sig selv, når man skal afsted, men næsten føler glæde ved tanken om og lyst til at komme afsted!
Jeg håber energien og lysten indfinder hurtigere end lyset.
Dagen er tiltaget med 15 minutter...
1 kommentar:
Poej poej med FiFitten (FEDT navn!). Jeg skal ogsaa have gjort noget ved det i aar, for jeg synes godt nok kiloene sidder lidt for godt efter aarets juleaedegilde!
Send en kommentar