tirsdag den 22. februar 2011

Sult

Sult er en litterær debutroman udgivet i 1890 af norske Knut Hamsun. Bogen er filmatiseret i 1966 af Henning Carlsen og en af de film, jeg har ønsket at gense i lang tid. Jeg kan se skuespilleren Per Oscarsson for mig - lang, ranglet med udhulede kinder, og snavset, tjavset hår under en fedtet hat. De store sko og klistrede bukseben på vej ned af trappen til pastelåneren...
Hamsun fik forøvrigt Nobelprisen i 1920.
Sult er ligeledes et emne for en mexikansk teenager, der har lovet sig selv, at hun vil med til engelske Prins William og Kate Middletons bryllup. Hun sultestrejker foran den engelske ambassade i Mexico City, for at opnå at komme med til brylluppet i april. Det britiske kongehus har afvist hendes krav.
Hvis jeg skulle med til det bryllup den 29. april ville jeg også være nødt til at sultestrejke ... ikke for at komme med, men for at komme i kjolen!!!
Det kan godt være, at jeg vil overveje at se en god film i stedet for brylluppet... mens jeg undrer mig over, hvor fanatisk man har lov at være, for at opnå det, man gerne vil...

2 kommentarer:

dorthe n sagde ...

Og jeg kan så fortælle at Per Oscarsson, der også spillede Fannys morfar i Englegård, døde lige efter nytår - brændte inde sammen med sine erindringer. Han havde arbejdet i umindelige tider på at skrive om sit liv, og så brændte huset med ham og hustruen indeni. Og manuskriptet. Som kun fandtes i et eksemplar. Sikke en exit for en enestående skuespiller, og du har helt ret: Sult er fremragende, både som film - og som roman. Men faktisk har den ry for at være den bedste filmatisering af en roman nogensinde. Og det siger alligevel ikke så lidt.
-
Kan ikke betale sig med det engelske kongehus. De bliver skilt alligevel, so why bother.

mjø ;o) sagde ...

Jeg var faktisk kommet i tanke om "Sult", fordi Per Oscarsson døde, tillige med sin hustru og manuskriptet på et helt liv levet.
Ja, livet og døden former sig sommetider ondt.
Det engelske kongehus burde overveje at lade den mexikanske teenager komme med til brylluppet - når de nu alligevel blir skilt... havde jeg fået dén idé, ville jeg nok snige mig med, sådan som en franskmand (i verdensklasse) har for vane, når celebraties og royale mødes til fester ...