Der er noget galt med bloggens evne til at ville udgives... jeg kan ikke få det til at virke, og derfor har jeg ikke lagt noget som helst ind i en hel uge nu. Det er lang tid, ikke at lægge noget ud, når man er mig.
Og når man er mig, går man rundt og har lidt småondt i ryggen for tiden. Min massagedame siger, jeg bekymrer mig, og det er derfor jeg bliver stiv som et bræt, og kun med møje og smerte kan vride i rygsøjlen, og min egen fornemmelse siger mig, at hun sgu nok har ret. Jeg GIDER ikke, at det er sådan det er. Men det er nok sådan. At det er det er.
Jeg har flere ting, jeg gerne vil arbejde med, men ingen af dem bliver gjort færdige, hvis jeg ikke sætter mig ned og GØR det. Det er det, der bekymrer mig. Og så bekymrer det mig, at Bondemanden har så let ved at gennemskue, hvad der nager. Så sæt dig dog, siger han. Ja, og det gør jeg så ikke - for jeg har jo ondt i ryggen, og må ikke sidde stille ret længe af gangen...
1 kommentar:
Men dine indlæg trænger da igennem, Marianne! Jeg kender godt den med træt ryg og skrivning. Det er klassisk, og det giver sig igen. Det gør bloggen nok også, skal du se.
Send en kommentar