Jeg har lavet aftaler med min forlægger.Som verden ser ud lige nu, skal jeg aflevere manus i næste uge, hen over sommeren læser redaktør og forlægger, jeg retter og skriver, og 1. oktober 2011 skulle Fællesspisning - fortællinger langs fjorden gerne være klar til udgivelse. Hovedland arbejder i øjeblikket på at finde forside-materiale, og vi har talt om Kirsten Klein fra Mors.
Sjovt, at min forlægger siger netop Kirsten Klein, da vi taler om, at der gerne må være noget fjord og noget vand og noget ødemark på forsiden af bogen. Jeg er meget, meget betaget af Kirsten Kleins billeder, og jeg blev helt varm indeni, da han foreslog, at Kirsten Klein var en mulighed.
Jeg glæder mig til at se udkast, forslag og tage beslutning om, hvad der vil gøre sig godt som førstehåndsindtryk.
Uha, det er spændende - og lige nu læser jeg videre.
Retter. Omformulerer. Forenkler.
2 kommentarer:
Elsker Kirsten Klein!
Ja, hun er en ener - sort/hvide vidunderlige fotografier af fjord og hav. Og landskaber.
Send en kommentar