Jeg har været i terapi - alle mine bekymringer, alt andet end mine heste har været så langt væk, at jeg helt har glemt, hvad det var, jeg i går og ellers, bekymrer mig om....
Tre stykker skulle have sko på forhovene, så vi fortsat kan ride ture langs stranden, uden at blive slidt helt af, og de tre andre, de tre yngste, fik efterfølgende en tur med striglen. Alle tre står bom-stille, (uden at være bundet til bom), når jeg strigler dem, og alle tre kan de løfte både forben og bagben, så jeg kan se og klappe lidt på deres hove, inden jeg sætter foden ned igen. De er noget så dyyygtiiiie.
Og jeg ved ikke, hvem der har mest ud af tiden, der bare går, mens i spandevis af uld og hestehår flyver om ørerne på os derude i fenden...
- men jeg dufter fælt af hest (siger døtrene) og jeg støver (ses i solen) og ulden fra yngstehesten kildrer mig endnu i næsen, og jeg må pruste på tastaturet for at fordrive de hestehårene som drysser fra både mit hoved og mine ærmer, selvom jeg har rystet mig...
Alligevel er jeg tindrende glad og har ikke andet end ro i kroppen. Nu mangler jeg bare en ridetur.
Det må blive i morgen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar