Jeg havde arbejdet længe. Ville bare lige lukke ned, for at gå i køkkenet. Bæstet spør: Vil du gemme dokumentet? Jeg svarer: ja! Lukker og griber mig selv i, ganske kort tid efter, at tænke, at det her, det kan man da vist egentligt ikke, fru Jørgensen.
Og nej. Det kan man ikke.
K A T A S T R O F E
Alle, og jeg mener ALLE mine rettelser gennem 2 uger, og i særdeleshed gennem de sidste tre døgn, indskrevet med blåt, oveni redaktørens røde... er væk. Væk. Væk. Væk. Jeg har glemt at "gemme som", glemt at man ikke kan skrive ind i et dokument, taget direkte ud af mailen, og derefter gemme det, man har lavet. Jeg slog hårdt i bordet.(Ved siden af computeren) Jeg råbte højt.
Det hjalp ikke. Heller ikke min kyndige yndlings søn kunne finde det tabte arbejde, og jeg var tæt, meget tæt, på at græde. Sådan rigtigt.
Så nu har jeg været gennem manus igen igen. "Igen igen" får et helt andet og noget mere besværligt indhold, når det drejer sig om 17 (sytten) noveller, der skal genlæses, genrettes, gendannes. For anden gang.
Fordelen er, at jeg nu har tænkt over, hvad det er jeg har rettet, og hvorfor jeg har skrevet som jeg har, hele TO gange, og derfor er mere eller mindre sikker på, at arbejdet er gjort ordentligt...
Jeg skal over det hele igen. Igen igen igen. Men ikke før i morgen. Når de er lidt væk, historierne, og kaos ikke længere pulserer i mit blod.
Jeg tror aldrig, jeg glemmer at gemme som mere.
3 kommentarer:
Jeg kender følelsen. Mest fordi jeg gemmer, og så kan jeg aldrig finde igen... jeg er ikke en haj til det, så jeg gemmer altid "gem som" og placerer det på skrivebordet, så kan jeg hive rundt i mapper... og finde igen.
Hvis du bruger Windows og Word, burde du kunne åbne de senest redigerede/gemte dokumenter
- enten i Windows via Start/Windows-logo knappen og Seneste dokumenter
- eller i Word nederst i Filer menuen (hvis funktionen er slået til)
Detaljerne kommer lidt an på, hvilke versioner af hhv. Windows og Word, du bruger (link)
Kære Kenn og Atovij - jeg har helt selv skylden, fordi jeg arbejdede i et dokument direkte fra mailen. Nu er miseren overstået, jeg har skrevet og rettet igennem igen og fordelen var, at jeg næsten kunne huske, hvad jeg havde rettet, så det blev ikke så slemt anden gang,og den ene novelle jeg havde lavet rigtigt meget(helt) om i, var HELDIGVIS gemt et andet sted, fordi jeg havde en kollega til at læse ind over... ja, sådan kan det gå, når man ikke passer på...
Send en kommentar