Òsk kom hjem, Nattgjola kom ud

Billedet er fra sidste gang jeg red på min nye, dejlige unghest Osk. Det er tre uger siden. I dag havde ingen et kamera med, men vi red i over en time, ude i landskabet, i sprøjtespor i kornmarkerne, på grusveje, på grønne spor i fuld galop og skøn trav. Hun tölter ikke, men det kommer hun til, når hun blir lidt ældre, og lidt mere fremadgående/selvsikker.
Efter ridtet skulle både Òsk og Odín læsses i trailer, og køres helt hjem. På forhånd, som en regel uden undtagelse, sad mit hjerte helt oppe i halsen, da vi indledte projektet: "Læs en hest. Nej, læs to. Ungheste".
Men af en eller anden fantastisk årsag, gik det bare helt fint, begge kramper gik roligt op, stillede sig pænt, blev bundet, og SÅ kan det ellers nok være jeg fik gang i Æ RAV, så vi kunne komme til Nordsalling i en fart. Sneglefart. Med max 70 km på absolut lige landevej med god belægning, og i sving og over bump max 30 km i timen... ja, så tog det lidt tid. Og da vi kom hjem, til Odín, stod de begge helt stille og roligt, indtil vi havde fået bundet op, fjernet bagbom, og vi måtte ligefrem bede dem, en efter en, om at gå baglæns ud, så de kunne komme på fold.
I morgen rider vi en tur. Òsk skal rides de sidste 3 km hjem, over marken, flankeret af Odín og Odíns mor med tilhørende ryttere. Så går han helt sikkert roligt hjem igen, og Òsk får travlt med at komme ud på engen ved fjorden, hvor hun hører hjemme.
Der kun er fem heste tilbage.
Nattgjola skulle desværre ombedækkes, og det vidste sig, at vi kunne få det hele til at gå op i en højere enhed, hvis vi leverede hende hos Sveinn fra Tømmerby Kær, og helt alene er det aldrig rart at være, så gamle Py kom med på herrebesøg. Nu går de to og gør sig til oppe i Floutrup, og "Svend" er yderst behagelig, smuk og lækker. Det skal nok ende godt det hele!