lørdag den 13. oktober 2012

Arkæologi er det ikke

 
men alligevel var vi noget forundrede, den majdag i 2009, da vi skulle grave et hul i haven (- det var noget med en ny olietank) og stødte ind i en hel del glasflasker, som gårdens tidligere ejer tilsyneladende havde skaffet sig af med... i jorden. Nu forgår glas ikke så let, så vi havde rig lejlighed til at studere, hvad den gode Jacobsen havde drukket/spist og hældt i håret...
Der var foruden en mængde whiskyflasker både ketchup og hårshampoo, samt en flaske 4711-parfume, der stadig duftede af... 4711! Vi gættede på, at flaskerne var gravet ned i slutningen af 40´erne, og fandt i en af flaskerne et lille hæfte/tidsskrift, fra danske automobilejere - vi syntes det var fornuftigt nok, at man havde skrottet hæftet ned i en whiskyflaske... i stedet for at køre, efter at ha drukket flasken....

2 kommentarer:

Tina - omme i London sagde ...

Nej for hulen - en flaske 4711! Jeg fik en lille flaske med max 3 draaber tilbage i bunden, da jeg var en lille pige. For hulen, jeg synes bare det var noget af det mest ekslusive jeg nogensinde havde haft i mine haender! :)

mjø ;o) sagde ...

ja, er det ikke viunderligt? Jeg tror min farmor havde en flaske 4711 tilbage i starten af 70´erne... hun havde sikkert haft den længe... men dén vi fandt i jorden, må ha været fra engang i 40´erne eller 50´erne... jeg aner faktisk ikke hvornår man begyndte at lave 4711.. det kan undersøges... hmmm...