Foredragsforberedelsesformiddag

I aften skal jeg til Ranum og holde foredrag. Foredraget er ikke det sædvanlige. Nej, i aften hedder det noget andet end det "plejer". Omdrejningspunktet er selvfølgelig det samme - nemlig mig og mit liv og mit forfatterskab - men i aften tager jeg udgangspunkt et helt andet sted end "plejer".
Jeg skal naturligvis fortælle, hvem jeg er, men derfra og så til enden, er det helt anderledes.
Jeg skal læse op. Fortælle om mine udgivelser, de bøger, der de sidste 6 år har fyldt mit liv, på godt og ondt. Mest godt. Men også indimellem ondt.
Jeg blir sommetider spurgt, om jeg virkelig skriver om de mennesker, der omgiver mig. Og svaret må blive ja.
Ja.
Ja, jeg skriver om de mennesker der betyder noget for mig, som lever og dør omkring mig, som har deres gang på jord i mit nærmiljø. Som lever deres liv.
Jeg gør mennesker virkelige i bøgerne, i fortællingerne, fordi de er virkelige. De findes.
Det er ikke altid, at de har et liv, som jeg ville have valgt at leve, men ikke desto mindre, har de en betydning for mig. De giver liv til mine bøger. Og de præger mig og min hverdag.
Inspirationen kommer ikke altid nemt. Inspiration er i det hele taget en underlig størrelse. Og det er hårdt arbejde, drænende arbejde, at suge liv og historier ud af virkelige personer, og sætte dem i en ny kontekst. Den kontekst, som jeg, forfatteren, mener, er virkelig. Nogen gange er det ustyrligt morsomt. Andre gange er det trist.
Et sted kan også inspirere.
En bestemt slags regn.
En tur på hesteryg.
En tur med løbesko og veninder.
Eller noget så simpelt, som et kys. Eller et ikke-kys.
Det uventede og det forventede.
I Ranum får de det hele. Foredraget hedder Forfatter i UdkantsDanmark - og lige nu, burde jeg forberede mig på i aften. I stedet venter jeg på, at det årlige julesvin skal lande på køkkenbordet. Det kunne der også skrives en historie om. Og den historie, der kommer ud af svinet - den er virkelig.