Min verden udvides på interessante parametre...
Nu er der jo temmelig koldt og vådt (tidligere i dag ihvertfald) og blæsende i disse timer/dage, og jeg forstår pludseligt meget mere af mine fornuftsprægede forældres formaningsforedrag... Jeg kan egentlig ikke helt huske, om de er aftaget, de foredrag.... men ihvertfald hørte jeg min far højlydt komme ud af min mund, nu i aften, da Asmildklosters Agrostudenter skulle transportere sig selv sydpå.
"Tag det nu stille og roligt!" sagde han
"bare giv Jer god tid" &
"Det gør ikke noget det tager 1½ eller 2 timer, inden I er i Viborg" &
"Kør nu forsigtigt"
og sidst men ikke mindst, min egen tilføjelse, fordi dén mulighed ikke var mulig, da jeg var ung:
"Send lige en besked når I kommer frem, så vi ved, at I har det godt!"
Ingen kommentarer:
Send en kommentar