I går var det Pinen og Plagen-løbet...
I dag er det av-av hver gang jeg tager et skridt.
Men af en eller anden grund, så gør det ikke noget, at mine knæ værker, hver gang jeg tager et skridt, eller at mine fodled er stive og mine hofter ømme. Det gør ikke noget. For jeg gennemførst min første 10 kilometer! Hahahaha.
Ikke i en helt fantastisk tid, eller med tungen ude af halsen og en fornemmelse af, virkeligt at have løbet igennem... nej, bare sådan en helt almindelig lunteløbetur, med indlagte gå-perioder. Det med at gå, det var jeg ikke den eneste der gjorde... og inde i Legind Bjerge, hvor grusvejene flere steder var dækkede af sne og is... der gik jeg hele vejen. Belært af erfaringen... ikke alene af dovenskab....
Jeg havde ikke forestillet mig, at jeg skulle komme ind i en god tid. Jeg havde ikke engang sagt højt, til nogen overhovedet, hvad min ambition var.
Jeg havde regnet lidt - og på en god dag, kan jeg løbe "Kjeldgård rundt" på 37 min.. Måske endda helt nede omkring 32 min., hvis jeg har øvet mig længe. Men det kan man vist ikke heeelt sige, at jeg havde. Så. Et stille uudtrykt mål var en time og 15 min.
Det lykkedes - jeg kom ind som nummer 77 i en tid der sagde 1 time og 11 minutter. Og jeg gennemførte.
Jeg ved ikke, om jeg nogensinde kommer til at gennemføre et 10 km-løb igen. Men nu har jeg gjort det. Jeg har bevist overfor mig selv, at jeg kunne. Det er en god fornemmelse, at have med i lommen!
Trods ømme led, ondt i knæ og stive baller...
2 kommentarer:
Godt gået... og løbet! Så er der noget at prale af, mens der kompenseres, over Påskefrokosten.
jeg har stadig hævet, dumt knæ... men jeg må hellere komme afsted skærtorsdag - så kan jeg skære tænder hele vejen, men jeg lover, jeg løber ikke 10, højst 5!MÅske kun 3.
Send en kommentar