Høstforberedelser

I aftes gik Bondemanden i bad, da jeg gik i seng. Og nej. Han havde ikke ligget på sofaen.
I går, i aftes og i dag har de været i gang.
De putter små vigtige spinatfrø i jorden. Meget MEGET vigtige spinatfrø i jorden. Der er GPS i traktoren og når det driller, ringer de efter en livline, de to Bondemænd, og danser lystigt omkring og griner over hele hovedet, stråler om kap, osse selvom der er koks i GPS´en. Det er ligemeget, det gør ingenting, for nu er de i gang!
De SÅR!!!
Fat det dog, kvinde!
Høstforberedelser!
Den næstvigtigste tid på året, og jo ældre jeg blir, jo nemmere og jo lettere blir det faktisk for mig.
Jeg HAR fattet det. Jeg accepterer, støtter, supporter, fodrer, fornemmer og fordøjer.
Det er jo sådan, det er. Jeg ved det, og jeg forbereder mig.
Ventetiden er sådan set næsten værre. Når de ikke kan så. Når de går halvsultne og pirrelige omkring hushjørnerne og sparker i jorden, venter, afventer, tjekker DMI og YR.NO i et væk... venter på sydvestenvinden, småregnen, solen og anemonerne.
For de er her i år. Jeg kan sådan set ikke huske, at det nogensinde er sket, at der først er sået EFTER at anemonerne blomstrer. Hmm. Det må jeg huske at spørge om.
Når de er færdige med at så.
Når høstforberedelserne er afsluttet.
Så kommer han nemlig ind igen.